Når ulykken rammer

I dette afsnit vil der blive præsenteret et meget varieret indhold af ulykker, som ramte beboere eller sognet som helhed. Til de sidstnævnte begivenheder hører først og fremmest følger af krig, fjendens tilstedeværelse, udbredt sygdom eller fejlslagen høst, mens den førstnævnte kategori fx omhandler styrt med heste, invaliderende uheld eller at en gård blev ramt af ildebrand. Sam-tidigt kommer man ikke uden om, at det omliggende hav og særligt det berygtede Sjællands Rev har krævet et meget stort antal menneskeliv og talrige skibsforlis.

Kilderne, der kan belyse disse markante begivenheder i sognets historie, er fx kirkebøgerne, auktioner over strandingsgods, indberetninger til myndigheder (provst, amt, kancelliet), forsik-ringsoversigter, regnskaber (udgifter til genopbygninger efter brand eller storm), søforhør indført i tingbogen, specialnoter i sø-/lægdsruller eller avisartikler for blot at nævne nogle.

Man kunne også nævne den ulykke, at en gårdmand forbryder sig mod loven og bliver dømt til at miste fæstet på gården eller at nogen igennem et langt liv havner i yderste fattigdom, men denne type hændelser hører mere naturligt til i andre afsnit og vil ikke blive omtalt her, hvor der vil blive lagt vægt på mere kortvarige hændelser.

Afsnittet vil løbende blive udbygget med små og store dramatiske historier, og det vil foregå sideløbende med det igangværende store analysearbejde med både tingbøger og regnskaber fra 1670 og frem.

Store uheld der har haft en påvirkning af hele lokalsamfundet kan opdeles i

Krigens grumme ansigt

Fejlslagen høst

Sygdomme i kvægbesætninger

Sygdomme i hjemmene

Strandingsulykker (disse er sammen med auktioner over fundne vragdele og lasten fra grundstødte skibe omtalt under afsnittet om "Arbejde til havs").

For enkeltpersoner kan ulykker opdeles i

Handicap - medfødt eller efter uheld

Ulykker i hjemmene eller under markarbejde

Ulykker under transport

Drukneulykker

Ildebrand

Ulykker ifm. stærk storm eller andet uvejr

Fejlslagen høst

I midten af 1600-tallet blev dele af landet flere gange ramt af sæsoner med fejlslagen høst. En række indberetninger til Danske Kancelli beskriver ulykkerne, og lensmanden i Odsherred ansøgte på vegne af hundredevis af bønder om, at de måtte få nedslag i landgilde-skatten.

Fra Odden sogn har vi disse indberetninger/ansøgninger, som levende beskriver hvor galt det stod til:

Den 22/10-1645 skrev kongen til Hr. Christopher Urne ... at nogle af kongens og kronens bønder i Odsherred, som forleden høst har lidt megen stor skade på deres kornafgrøde af storm og uvejr og ellers i denne besværlige tid og tilstand så ganske er kommet til agters, at de i nærværende år ingenlunde kan give fuld landgilde, så fremt de gårde de besidder ellers skulle blive ved magt, må forlindres på deres landgilde i nærværende år og ikke give videre deraf, end som efterfølger: (16 fra Overby og 18 fra Yderby nævnt sammen med 28 andre fra øvrige sogne) Ødby sogn, Ydreby ... I lige måde har kongen bevilget, at efterskrevne (6 gårdmænd nævnt) i nærværende år må være forskånet for al deres byglandgilde, hvilket han skal føre til regnskab, og som siden skal godtgør-es ham. (Kancelliets brevbøger vedr. indre danske forhold).
Den 9/1-1650 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm. "Kronens bønder i Dragsholm len har andraget, at de formedelst stor ulykkelig misvækst og deres kvægs affald i de sidste 2 år er blevet så forarmede og kommet således til agters, at de ikke kan betale deres landgilde eller blive ved magt uden afslag. Kongen godkender, at der i indeværende år efter den i kancelliet indgivne 8 mænds afsigt gives dem flg. afslag": Overby 3 gårdmænd og Yderby 3 gårdmænd.
Den 27/10-1651 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm "... om at en del af kronens bønder i Dragsholm len har begæret, at de på grund af misvækst i nærværende år må få afslag på deres landgilde. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, at de behøver den højligen, er kongen tilfreds, at følgende bønder i hans len må forskånes for nævnte landgilde: 22 gårdmænd i Yderby er oplistet.
Den 11/9-1656 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm "... anlangende afslag for Drags-holm lens bønder. Kronens bønder i lenet har for kongen ladet andrage, hvorledes de har lidt stor skade på deres korn formedelst den langvarige hede og tørke, som denne sommer har medført og hos dem har forårsaget stor misvækst, så de ikke kan blive ved magt, med mindre de forundes noget afslag på deres landgilde. Af CU's erklæring erfarer kongen, at deres angivende er sandfær-digt. På det de kan blive ved magt, er kongen tlfreds, at de må nyde efterfølgende afslag (100-vis af bønder fra alle lenets sogne nævnes). Den lange oversigt følger samme rækkefølge som tid-ligere jordebøger og regnskaber, så ved hjælp af denne liste, kan det udledes, hvilke gårde der har fået nye ejere i perioden 1649-56.

Ulykker i hjemmene

Vi har ikke så mange beskrivelser af uheld, som er sket indenfor hjemmenes fire vægge; dog kan uforsigtighed med ild eller nedenstående overlevering falde ind under denne kategori. Et fald ned fra stigen til høloftet bliver forklaret på følgende fantasifulde måde:

Østervanggård matr. 4a Overby, ejer Erik Nielsen f. 1784 Hønsinge, Vig; d. 15/11-1859 Overby.

Man finder ham i sagn nr. 437 fra "Overby sogn" i bogen Folkesagn og Folketro i Odsherred, Lars Andersen, 1918. Meddeler er gårdmand Peter Hansens hustru, Marie Nielsen, Yderby, født i Klint:

"En Mand herude, som nu er død for flere Aar siden, havde tjent i Erik Nielsens Gaard i Overby. Han fortalte, at naar han havde været borte om Aftenen og saa kom hjem, var der et saadan Spektakel, og Nisserne sad i Krogene og gloede paa ham, for han talte om dem, naar han var borte, og det holdt de ikke af. Naar Erik Nielsen bad ham gaa paa Loftet for at tage Havre til Hestene, og han saa sagde, der ikke var nogen, da han hentede ned sidst, sagde Manden, han havde bare at gaa, for der var Havre nok, og det var der ogsaa, naar han kom op paa Loftet igen. Naar han havde glemt at vælte Halm ned til Kreaturerne, inden det blev mørkt, og da kom op paa Stigen, fik han en Klippe Halm i Hovedet, saa han trillede ned ad den".

Ulykker under transport

En enkelt dramatisk hændelse i sognets lange historie drejer sig om en hestevogn, som røg ud over en skrænt, hvilket kostede føreren livet.

Unge Lars Pedersen (f. 1734 Nygård, Højby sogn) gift 22/11-1773 Odden kirke med Inger Pedersdatter. De var bosat i Yderby og havde fire børn.

Præsten skrev i kirkebogen: "NB han var med Heste og Vogn nedfalden af en Bakke og slaget til Døde, hvorefter Synsforretning over ham blev holden og Amtmandens Resolution indhentet om hans begravelse". Hans begravelse fandt sted 8/7-1787 og præsten noterede hans alder som 53 år, mens degnen skrev 50 år.

Drukneulykker

Vi har kendskab til 5 drukneulykker i sognet frem mod skilleåret 1801 for denne slægtsforsk-ning, men tallet er i virkeligheden meget større, da mange søfolk som forsvandt på havet givet-vis også er druknet. Hertil kommer beretninger om en del strandinger, som kostede mange passagerer og matroser livet, men hvor kilderne ikke nærmere specificerer hvem, hvor mange og om de blev fundet ilanddrevet udenfor Odden sogn.

Niels Jensen f. 1614 Sejerø og Hans Sørensen f. 1639, d. 11/7-1664 Sejerøbugten. Han var degn på Sejerø i hvis kirkebog historien er omtalt. Han druknede sammen med 3 andre under en sejlads fra Kalundborg til Sejerø. To af ligene drev i land på Sejerø 3 uger senere, mens degnen og Niels Jensen af Sejerby drev i land ved Odden, hvor de siden blev begravede. "degnen og Niels Jensen kom i Lande for Sælandsod hvor de er bleff begraffne".

2 ukendte begravet 1/12-1774 Odden kirke. Præsten omtaler "2 Strandinger", som blev "begravne uden Jords Paakastelse". De må formodes at være to søfolk, der er druknet ifm. storm, forlis el.lign. Man kunne ikke begrave dem i indviet jord, så de er efter datidens skik blevet begravet udenfor kirkegårdsmuren.

Daniel Andresen f. 1786 Lumsås, Højby sogn, d. 5/10-1818 ved Gniben. Kirkebogen fortæller: Han "druknede d. 5 Octbr 1818 noget fra Gniben men drev i land ved Høve, hvor han blev funden og bragt til sit hjem". Der er tale om Høve Strand (Asnæs sogn) i bunden af Sejerøbugten, så han er drevet en strækning på ca. 20-25 km. I degnens eksemplar af kirkebogen får vi forklaringen på ulykken: "Druknede ved Oddens Gnibe anførte 5 October en Time før Dag. Han blev udkastet af et svært Sprød. Han havde en Broder og en Stedsøn ombord hos sig, hvilke vare hjielpeløse Tilskuere ved denne ynkelig Tildragelse. Han drev iland i Høvekrogen den 1ste November. Hans Broder Skolelærer Andresen maatte, tilligemed den øvrige Familie, opleve en saadan Sorg". Sprød menes i denne forbindelse at være den vandretliggende kraftige stang, som er med til at holde et sejl udspændt. Det kan have slået ham overbord ved et skift i vinden.

Ole Larsen f. 1795 Yderby, d. 24/4-1852 . Han druknede ved kuldsejling ud for Hornbæk under sejlads fra Helsingør med åben båd. Den aldrende bådfører havde sammen med unge land-mænd været i Helsingør og forhandlet landbrugsprodukter, som var skik dengang. De unge blev reddet, men den gamle bådfører druknede, men blev senere fundet i besiddelse af tegnebog med penge for lasten.

Peder Pedersen f. ca. 1802 Odden, d. 1863. Gårdmand på Sejerø. Han druknede på en sejltur fra Odden til Sejerø.

Del siden