De gamle håndværk

Næst efter mølleren var smeden den vigtigste håndværker i bondesamfundet. Han hjalp til med at vedligeholde ploven, leen, håndværktøj, hestesko/-bøjler og hestevogne - og han havde derfor en vigtig funktion for at holde landbruget og bønderne i gang med den daglige dont.

De øvrige håndværk havde naturligvis også en vigtig rolle at spille i lokalsamfundet. Uden tømrer, snedker og tækkemand ville kirke, degnebolig, skole, huse og gårde ikke kunne bygges og vedligeholdes, mens skræddere, skomagere og sække-/hørmagere sørgede for at få tøj og andre tekstilvarer bragt i orden til alle lejligheder. Hjulmanden (og saddelmageren) sørgede for, at bondefamilierne og ryttersoldaterne kunne anvende hestene som transportmidler. Odden sogn har dog ikke haft saddelmagere boende, så her har man måtte drage til købstaden, hvis man skulle bruge en sådan.

I købstæderne var håndværkerne organiseret i laug, og de gennemgik en uddannelse inden optagelse og aktivt virke kunne finde sted. Dette var ikke tilfældet ude i de små landsbyer, hvor mange håndværkere var selvlærte. Håndværket var som oftest et erhverv ved siden af land-bruget og mange af sognets håndværkere registreres således som gårdejere eller husmænd med jord.

Det blev bestemt ved lov i 1558, at der måtte være smede, tømrere, murere, skræddere og sko-magere på landet, og i Danske Lov af 1683 blev det præciseret af landsbyernes håndværkere ikke måtte påføre byens håndværkere konkurrence: "Ingen Haandværksmand maa bo paa Lands-byen, undtagen Grovsmede, Tømmermænd, Bødkere, Teglbrændere, Pottemagere, Hjulmænd, Mur-mestre, Skindere, Vævere som væver Vadmel, Blaar- og Hampelærred, Skræddere som syr Vadmel, og de Skomagere som syr Bøndersko". Vadmel var groft, hjemmevævet klæde, som blev brugt på landet, og man sørgede for, at kvaliteten gjorde, at byens handlende og håndværkere ikke led skade ved produktionen udenfor købstæderne.

Smede

Den tidligste reference vi har om smedefaget er fra matriklen 1662, hvor Anders Pedersen i Overby dyrker "smedejorden" og har 8½,1,2,0 htk. som han svarer landgilde af og 1,2,1,0 htk. i sæd og avling. Han optrådte i jordebogen fra 1630 og han er nævnt sammen med andre bønder i breve mellem Christoffer Urne på Dragsholm og Kongen - dog uden at titlen smed nævnes.

Herefter møder vi Lars Madsen (f. før 1662, d. efter 1700) i Overby, som både i 1687 og 1694 havde gård nr. 1 og desuden betalte en smule landgilde (2 skp. havre) for en smedejord.

En landgilderegnskabsbog for Dragsholm Amt i Rentekammeret dateret 2/6-1687 viser status for den indleverede landgilde for alle gårdmænd og husmænd. Som den sidste i listen fra Overby nævnes Jørgen Smed som skattepligtig husmand. Han skulle for "saa og Arbeide" betale 1 Rdl. 2 Mk. hvilket han allerede havde indbetalt. Oversigten sluttes af med "nok af jord med et Huus [som] hafver Skat paa 2 Lødep." [Lødepenge], og da disse var blevet indbetalt, ser det ud til, at denne skat kan tilskrives Jørgen. Selvom vi pt. ikke kender hans efternavn, så er han dermed den tidligste identificerede smed i sognet.

Ole Larsen født før 1690, død 1728-1731 Overby. Kendt som smed 1699-1728.

Indberettet af præsten 1699 til at skulle betale folkeskat for januar termin 1700, da han var indsidder og ugift. Han blev kaldt Oluf Lauritzen Smid.

Han var opført som lægdsmand i Overby for Vigs dragonregiment 1705 under Oberst von Sees befaling (Danske Kancelli, Hovedlægdsrulle for sjællandske landdragoner og ryttergods). Karlen Niels Michelsen tjenende hos Niels Thulesen i Overby stod opført i kompagniet med Per Degns hest, som var brun, 8 år gammel og med 12 palm.

Kronborg Ladegårds regnskaber 2/9-1720: "Restanz. Som her efterskrevne Rytter Bønder paa Draxholms Ambt er indeforstaaede af alle slags Indtægter, hvilke udi Hr. Regimentskriver Jessens betjenings tid er paadragne nemlig: ... Ole Larsen Smed Overby 2de aar huspenge 1716 og 1717 - 2,4,0".

Han blev indkaldt som vidne i en sag om stolestadepenge i 1723.

Odsherred Godsarkiv har i 1727 en specification over Dragsholm Amts forbeholdne Gods samt Bøndernes Tilstande med videre. Heri oplyses det, at Mette Degns havde overtaget Ole Larsens hus i Overby.

Godsregnskaberne noterede i 1728, at han (Olle Laursen Smed, Overby) havde en restance for "huspenge" (husfæsteafgift) for årene 1716 og 1717 (ialt 2 Rd. og 4 Sk.). Dog bemærkes "Hand sig ey herom noget at erindre mend har ingen Qvittering for disse tvende Aar", så han har altså ikke været enig i den påståede restance, men kunne på den anden side ikke dokumentere dette.
Senere under restancernes vurdering (image 184) tilføjes: "er i Armod, og saaledes u-vis [om restancen kan inddrives]".

Ved en dåb 31/1-1762 ses "Oluf Larsens datter Anne" som fadder. Imidlertid er der ingen kendte i sognet, der matcher disse to personer! Det fører til antagelsen om, at det er denne Ole Smed, som har fået en datter før kirkebogens start i 1731, og at hun derudover ikke har efterladt sig andre spor i sognet!?

Han blev gift med ukendt Larsdatter, og de fik (foruden Anne) en søn Lars f. 1723, d. maj 1763 Yderby, begravet 22/5 Odden kirke. 

Lars Olsen født 1699 (sandsynligvis Holmstrup, Højby sogn), død feb. 1782 Overby, begravet 24/2 Odden kirke. Kendt som smed 1733-1747.

1726: samlet formueskat på 48 skil.
1731: 3-fags hus, årlig afgift 48 skil. Bygget på gadejord, og der hørte en lille kålhave til. Godsregnskaberne fortæller, at "han har selv bygget på gården". Indfæstningsafgiften var 1Rd og den årlige afgift 3 Mk.
1733: Lars Smed, husmand i Overby, havde Karen Andersdatter som indsidder hos sig.

Det kan udledes, at han er identisk med Lars Smed, som træffes flere gange i kirkebogen uden nærmere forklaring. Denne Lars Smed får flere børn, hvilket stemmer godt med, at Lars Olsen fik 11 børn (se nedenfor). Ved en dåb i 1735 får vi i degnens eksemplar oplyst, at Lars Smed er hus-mand, og da han samtidig er fra Overby, er mulighederne indsnævret til unge Lars Olsen. Der er næppe tvivl om, at tilnavnet "unge Lars Olsen" skifter ejermand op igennem årene. 

Fra fattigregnskaberne vides at hans datter (som må være Maren) modtog 2 Mk. til hjælp til klæder i 1740. Desuden blev hun tildelt "Pontopidans forklaring" (en skolebog som forklarer emnerne i Luthers katekismus) med en værdi på 10 Skilling.
I januar 1741 noteres at han (husmand Overby) ikke giver noget årligt bidrag til fattigkassen.

Formodes at være født i Højby sogn at dømme efter forloverens tilsynekomst fra Holmstrup i 1744. Desuden optræder en Lars Olsen som fadder i Højby i 1740, men selvom der er tre kandi-dater hertil (f. 1692, 1699 eller 1712) må der være tale om Lars f. 1699 at dømme efter de nævnte personers tilknytning til Holmstrup. Højby kirkebog, 17. januar 1740: Døbt Bent Anderssøns Dotter Kirsten af Holmstrup;Suscept: J: Giertrud-Elisabeth Nyegaard;Testes Jep Smed i Grævinge, Lars Olessøn i OverBye, Jens Jenssøn i Holmstrup, Margrete Madzsøn i Høybye og Anne Lars Tygessøns i Nyegaard.

Han ses som fadder to gange i 1744 samt i 1747. Det kan overraske, at præsten kalder ham Lars Smed og samtidigt har u: Lars Olsen med i fadderlisten, men det skyldes, at gl. Lars døde i 1753. Herefter kendes han som Lars Smed. Senere i 1778 er det hans tur til at blive kaldt "gl. Lars Olsen".

Det skal bemærkes, at hans søn Mads født 1736 ved en dåb i 1759 bliver kaldt Mads Larsen Smed, men det må tilskrives som et familienavn, da Mads ellers ikke kan forbindes med smedehvervet. Degnen omtaler ham ved samme dåb kun som husmand.

Det samme kan siges om sønnen Niels født 1743, som ifm. fadderskab ved en dåb 1773 bliver kaldt Niels Larsen Smed. Her tilføjes "tjenende Lars Pedersen (Overby)", hvilket ikke harmonerer med smedefaget, så der må være tale om et tilnavn, der refererer til faderens fag for at skelne imellem andre navnebrødre i sognet.

I følge Oeder 1771: 71 år - dvs. født ca. 1700.

1778 noteres i fattigprotokollen, at gl. Lars Olsen og hustru får "liden Hjælp" i form af 2 mark og 12 skilling.

Død: "Hmd., 83 år, den ældste fattige, været gift med sin endnu levende hustru i 60 år, og avlet med hende 11 Børn". Præsten skriver begravelsesdatoen som 24/2, mens degnen har 27/2. Alderen er vanskelig at læse, men det synes at være 83 år.
Oplysningen om deres diamantbryllup må tillægges stor værdi, men den er vanskelig at få passet ind i billedet ud fra de nuværende informationer om kendte (navnebrødre) Lars Olsen-ægteskaber, så her er yderligere udredning nødvendig!?
I præstekaldsbogen Liber Daticus gentages under døde i 1782 den bemærkelsesværdige biografi; dog uden at nævne personens navn: "1 over 70 Aar, gift med sin endnu levende Hustru i mere end 60 Aar, og med hende avlet 11 Børn". 

Johan Bernhardt Zenger født 1707 (ukendt sogn), død 1763 Overby, begravet 3/8 Odden kirke. Evt. Johan Bernt Hartzinger. Kendt som smed 1733-1763.
Det er ikke lykkedes at fastslå, hvorfra han stammer, så hvis nogen af læserne kender til dette usædvanlige efternavn Zenger eller Hartzinger el.lign., så vil jeg være taknemmelig for at få det oplyst.
Godsregnskaberne 10/1-1731 oplyser at han 1730 fæstede hus i Overby, som Mad. Deign fradøde. Afgiften var 1 Rd. Det er interessant, at hans navn flere gange i regnskaberne noteres som Johan Bernt Hartzinger (eller Hertzinger), hvilket udmærket kan være hans rigtige navn, som senere for-vanskes til for- og efternavnet Bernhard Zenger! 1731 bemærkes, at han var i restance "for papirer til sit Fæstebrev for 1730" med 12 Sk. samt "et aars Huuspenge bemelte Aar" for 1 Rd 2 Mk - ialt 1 Rd 2 Mk 12 Sk. I 1731 havde han et fæstehus på hele 10 fag. Det var bygget på gadejord, og der hørte en lille kålhave til. Den årlige afgift var 1 Rd, 32 Sk. Fæstefri. Han optræder en del gange som fadder i 1730-54. Han deltog i skifteforretningen efter skole-holderen Willum Farum i 1739. I 1735 møder vi en smed Johan Hansen, som fadder for Lars Olsens barn i Overby, men der må være tale om en navneforvanskning fra præstens side med Johan Bernhardt, der var smed på dette tidspunkt. I januar 1741 noteres han (husmand Overby) ikke for noget årligt bidrag til fattigkassen. Oplysningen om at han er husmand fås desuden ved datterens dåb i 1755. Ved en auktion i Yderby den 22/12-1733 over lasten fra et strandet skib købte mange odboere tønder med sild. Johan købte også én for 2 Mark og 9 Skilling. Deres børn opholdt sig i Hørve sogn ved moderens død 1784. I skiftet efter hende omtales 3 børn fra "ægteskabet med Johan Børresen". Det virker sandsynligt, at denne Johan er identisk med Bernhard Zenger, hvis far altså måske har heddet Børre eller Børge? Tilknytningen til Hørve kan måske indikere Johans fødesogn? Han blev gift 1. gang med Dorthe Hansdatter (1702-1747). De fik 3 børn. Han blev gift 2. gang 19/11-1747 Odden kirke med Inger Michelsdatter (1725-1784). De fik 5 børn. Ved vielsen sås Lars Blasen og Peder Larsen Sejerbo som forlovere. Muligheden for at Johan havde familie på Sejerø er således også til stede.

Hans Andersen født 1723 Odden sogn, død maj 1763 Yderby, begravet 12/5 Odden kirke. Kendt som smed 1755-1763. Han ses ved en auktion 16/9-1755, hvor han køber nogle lægter fra en (formodet) stranding. De fleste auktioner, som fandt sted drejede sig om salg af materialer fra forliste skibe. "Smeden i Yderby" købte på auktionen 13/11-1760 "2 stk. Jern, nogle Jern Bolte, 1 Spade og en Pumpe og nogle Haand Spiger" for 0,3,23 mod en vurdering på ialt 0,1,18. Han overtog husfæstet efter den tidligere ejer Peder Johansen for 1 Rd. i 1759. Den årlige afgift var på 1 Rd, som blev forhøjet fra 64 Sk. Afgiften steg derefter til 1 Rd., 64 Sk. i 1764 (da ny ejer kom til). Han blev gift Marie ...datter f. 1712, død sep. 1764 Yderby, begravet 5/9 Odden kirke. De fik 2 børn Dorthe f. 1755 og Peder f. 1757. Der blev holdt "Auktion i Yderby efter afdøde Hans Andersen Smeds Enke sammestæds" den 29/12-1764 "paa alt hendes Efterladenskaber". Listen rummede 14 poster.

Niels Pedersen født 1731 Sverige, død 1795 Yderby og begravet 7/6 Odden kirke. Kendt som smed 1764-1795. Han blev gift 28/4-1765 Odden kirke med Ellen Michelsdatter (1728-1795). Der var ingen børn i ægteskabet, og det var en af årsagerne til, at skiftet efter dem tog hele 7 år at behandle. Det store skifte fra 1802 giver fin viden om en masse slægtsforbindelser til hendes morfar. Auktion 29/12-1764: Niels Møller,Smed i Yderby købte 2 saltetønder for 0,1,12. Auktion 1769: Niels Smed, Yderby købte bl.a. nogle jernbolte og jerntapper. Han optrådte som fadder "Niels Smed" den 19/5-1765 for Lars Nielsens datter i Yderby. Den 3/9-1785 indsendte han et 'memorial' til Amtet med en forespørgsel om, hvorvidt det kunne være rigtigt, at han skulle betale tiende af noget jord, som han havde fået på byens overdrev, idet dette var ubrugeligt som agerland (Indkomne sager til Holbæk Amt, jour.nr. 935, 1785). FT 1787: 57 år, Niels Pederssøn Møller, Huusmand og Grovsmed. Ved konens død i 1795 omtales hun som Smed Niels Pedersen Møllers hustru. Kort inden sin død ses han den 22/5-1795 som forlover for Michel Nielsen, Yderby. Død: "Født i Sverige, 63 år, Hmd. og smed". Han døde kort efter hustruen. Der er skifte efter ham 5. juli, hvor kun Michel Nielsen nævnes som arving.

Jørgen Andersen født 1731-37 Kalundborg, død 3/5-1818 Overby. Husmand og grovsmed. Kendt som smed 1763-1801. På en auktion 10/11-1763 købte han "Jørgen Andreasen Smed" to puder, en kiærne, en gl. messingkedel og en gryde. Han ses i rollen som fadder 1764 for Blas Michelsens datter Anne og igen 1766 for degnens søn (Jørgen Andersen Smed). I et skifte dateret 30/4-1764 under Kalundborg Byfoged efter Anders Nielsen Tømmermand blev følgende arvinger noteret: hustru Inger Nielsdatter, børn Ole Andersen hattemager i Kalundborg, Jørgen Andersen boende i Oddebye, Aads Herred samt Niels Andersen 24 år og Jens Andersen 13 år begge boende i Kalundborg. Bosat matr. 34a. Han overtog fæstefrit et hus 1764 fra afdøde Johan Zenger. Afgiften var 1 Rd., 3 Mk. Han ses som medunderskriver på et dokument om skolens tilstand og mangler i dec. 1766. Han optrådte som forlover 1782 og 1786. FT 1771: 33 år - dvs. født 1737. FT 1787: Husmand, grovsmed, 52 år - dvs. født 1735. FT 1801: 68, husmand, smed og har jordlod. En notits i fattigprotokollen oplyser, at Jørgen Andersens børn af Overby i 1801 modtog 4 Skilling i støtte fra fattigkassen. Død: 87 år - dvs. født ca. 1731. Bemærk at hans fødselsår i folketællingerne ovenfor afviger med op til 6 år. Han blev gift 22/1-1764 i Odden kirke med den tidligere smed (Johan Zengers) enke Inger Michelsdatter. De fik 2 børn: 1 dødfødt dreng 1764 og Johan f. 1766. Efter Ingers død blev han gift igen 15/8-1784 i Odden kirke med Sidse Michelsdatter døbt 1/1-1757 Odden kirke. De fik 3 børn: Anders f. 1785, Kirsten f. 1788 og Johan f. 1792.

Niels Andersen født 1762 (ukendt sogn), død efter 1831 Holte, Grevinge sogn. Nævnt som smed i Yderby i 1796-1801. Første gang han træffes i sognet, var da han stod fadder 1796 for Mads Larsens søn i Yderby. Her kaldes han Niels Andersen Smed af Yderby. Han træffes i FT 1801 som husmand og smed med jordlod i Yderby. Senere flyttede parret til Grevinge sogn. Han blev gift med Karen Nielsdatter f. 1751 (ukendt sogn - måske Grevinge?). De fik 2 børn: Anders f. 1792 (der blev skrædder i Odden) og Karen f. 1795.

Hans Jensen født før 1775, død efter 1803 Yderby. Kendt som smed i Yderby 1802. Bosat matr. 29. Brandforsikring 1802: Hans Jensen Smeds udflyttede hus i Yderby fik forsikret stuehuset på 14 fag for 120 Rd. Han blev gift med jordemoder Petrea Pedersdatter Schou f. ?, død efter 1824. De fik 2 børn: Sidse Kirstine f. ? og Jens f. 1803. Efter Kgl. Resulotion af 31.12.1788 og 11.1.1792 skulle der være 5 jordemødre i Odsherred. Lønnen skulle være 20 Rdl. og de skulle have for 5 Rdl. brændsel. Hun ses som jordemoder i Odden i perioden (min.) 1803-24.

Smedeværktøj

Tilføjelse fra Nykøbing Sj. Byfogeds skøde- og panteprotokol 1766-1792, som giver et lille ind-blik i, hvilket værktøj der var i smedjen: "Jørgen Andersen Smed paa Odden i Overby" udstedte en panteobligation 22/8-1782 på 20 rd 1 mk og 7 skilling til købmand Sr. Lars Larsen i Nykøbing. Som pant angav han "1 stor Jernambolt, en dito Spærhage, en nye Blæsebælg, en Skruestik, 4 Stykker Jern Forhamre, med alt andet mig tilhørende Smedde-Værktøj... ”. Læst på Dragsholm Birketing 23/8-1782 og indfriet og aflyst 13/8-1784.

Tømrere, hjulmagere og snedkere

Den tidligste reference til hjulmagerfaget sker indirekte ifm. udarbejdelsen af Chr. V's matrikel-undersøgelse 1681-83. Heri kaldes et af jordstykkerne (som flere gårdmænd havde andel i) ved Vestervang/Yderby for "Hjulegerne". Der må have været et eller andet karakteristisk ved land-skabet her, som har fået de lokale til at tænke på hjuleger - eller måske har der været egnede træer her, som blev brugt til fremstillelsen af dem. Allerede på dette tidspunkt var der dog efter alt at dømme kun få smårester af skov på odden.

Odboerne har formentlig i stor udstrækning hjulpet hinanden med at bygge og vedligeholde huse og gårde. Vi véd fra lensregnskaberne, at nogle at fæsterne selv opførte deres huse dvs. som selvlærte håndværkere, men også at der ifm. udflytningerne i 1790'erne skete genopbyg-ninger af gårde ved fælles hjælp. En indberetning til amtet fortæller også, at gårdmændene i Yderby havde udvist særligt stort håndværkstalent ved genopførelsen af gårde og huse her, så meget at amt-manden var ret imponeret. 

I forbindelse med reparationer og synsforretninger omkring degnebolig, skole og fattighus nævnes der et par dygtige håndværkere i sognet, som står for disse opgaver.

Det er imidlertid relativt få håndværkere, som kendes og nedenfor listes de tømrere og snedkere som er opført i arkivalierne. Som ovenfor anført skal man iøvrigt huske, at stort set alle hånd-værkere også drev husmandsbrug ved siden af håndværket, da der nok ikke var opgaver (eller penge) nok til at de kunne leve af håndværket alene.

Tømrerne var dem der med økser og save stod for det strukturelle arbejde med bindingsværks-husene, mens snedkerne med høvle og finere værktøjer stod for mere detaljerede arbejder fx. omkring vinduer og døre men også med møbler.

Tømrere og hjulmagere

Peder Rasmussen født ca. 1730 Overby, død 1806 Overby.

Han overtog fæstet på faderens hus 29/12-1766, men allerede 26/10 samme år kaldes han husfæster ifm. et fadderskab. Indfæstningsafgiften var 2 Rd.

Lægdsjordebogen over Hans Kgl. Majst. forbeholdne Jordegods i Odsherred indrettet efter Forordningen af 14de September 1774, som er dateret 25/10-1774 noterede hans jord - som den eneste husmand i oversigten - i Overby ved lægdsunderdeling 117 til 0,3,0,0 htk. (Dragsholm Amtstue, Lægdsjordebøger og ruller 1772-1785).

På et møde på Anneberggård i 1793 ifm. udskiftningen blev han kaldt hjulmand, og hans havelod blev takseret til 22 på en skala fra 0-22. Til sammenligning blev præstens "skærhave" takseret til 12.

Han blev gift 1/11-1767 med Anne Ottesdatter (f. 1738), og de fik 3 børn.

Ole Nielsen født 1733 Ebbeløkke, Højby sogn, død 1810 Overby, Odden sogn.

Han var både husmand, hjulmand og tømrer.

Han ses som fadder 1763,64,65 og 1766 ofte kaldet "Oluf Hugger" (dvs. tømrer). 

På en auktion 1769 købte han en bjælde, et spil samt en kahytsdør fra et strandet skib.

Han opførte selv et hus i Overby, som han fik skøde på 2/1-1771.

Ved vielsen 1778 benævnes han husmand og ungkarl af Overby. Både ved datterens begravelse og vielsen 1783 kaldet hugger (dvs. tømrer).

Han optrådte som forlover i 1790 for Michel Mortensen/Karen Hansdatter.

FT 1801: husmand, hugger og har jordlod.

Han blev gift 1.gang 3/5-1778 Odden kirke med Mette Andersdatter f. 1752 Yderby, død nov. 1783 Overby, begravet 26/11 Odden kirke. Hun døde i barselsseng. De fik 2 børn Lucie f. 1778 og Kirsten f. 1783.

Han blev gift 2. gang 25/4-1784 Odden kirke med Kirsten Madsdatter f. 1739 Overby, d. efter 1801. Både præsten og degnen synes at skrive hendes navn som "Kisser" ved vielsen. Det bemærkes, at hun var vanfør. Der kendes ingen børn i dette ægteskab.

Peder Madsen født 1754 Sonnerup, Højby sogn, død 24/6-1835 Overby fattighus.

Han var en af de første husmænd ude på Gniben. Udover at være tømrer ernærede han sig også som marsvinfanger.

På udskiftningskortet fra 1788-1792 kan man se, at han havde den 3de-yderste jordlod matr.nr. 35 på Gniben.

1793: Han forpagtede et vænge No 3 på Gniben af gmd. Niels Olsen, Yderby, og omtales da som husmand.

Den 13/12-1794 indsendte han sammen med Lars Jensen en memorial (ansøgning) om mere bygningshjælp til de huse, som de skulle bygge på de ledige husmandspladser i Yderby (Holbæk Amt, Indkomne sager 1794, jour.nr. 236).

Den 15/7-1794 indsendte han sammen med to andre husmænd på Odden Henning Pedersen og Lars Jensen en ansøgning om hjælp til at indkøbe nogle kreaturer (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1794, lb.nr. 261).

Den 17/11-1794 indsendte han sammen med to andre husmænd på Odden Henning Pedersen og Lars Jensen en ansøgning til Rentekammeret om hjælp på 120 Rd. til at indkøbe marsvine-garn og båd (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1794, lb.nr. 281).

Den 20/7-1798 sendte inspektør Trojel en erklæring til amtet i anledning af en ansøgning fra 13/4 fra 3de husbeboere på Gniben om et lån på 50 Rd. til anskaffelse af båd og fiskeredskaber til deres næring (Holbæk Amt, Indkomne sager 1798, jour.nr. 447). Peder var sandsynligvis en af disse i lyset af ovenstående ansøgninger og også da der ikke var meget mere end 3-4 husmænd på Gniben.

1801: hans børn modtog 4 Sk. i støtte fra fattigkassen.
FT 1801: husmand og hugger med jordlod i Yderby. Født 1756.

Brandforsikring 1802: Peder Madsens gård i byen (Yderby) - stuehus i nord 18 fag 300 Rd., det østre hus 15 fag 180 Rd., det søndre hus 16 fag 180 Rd. og det vestre hus på 10 fag for 100 Rd.

1817: ved sønnens vielse havde han ophold "hos sognefoged Lars Andersen i Overby".

FT 1834: Overby Fattighus, enkemand, 80 år.

Død: 85 år - dvs. født 1750. Skifte 25/6-1835, hvor gmd. Ole Madsen, Overby nævnes.

Han blev gift 26/12-1785 Højby kirke med Merthe Pedersdatter f. 1750 Gudmindrup, Højby sogn, d. 20/2-1827 Overby fattighus. De fik 2 børn: Maren f. 1781-84 og Mads f. 1789 - begge på Gniben.

Anders Andreasen født 1764 Hønsinge, Vig sogn, død efter 1801 Yderby.

Folketællingen 1801 oplyste, at han var husmand og hugger (dvs. tømrer) med jordlod.

Han blev gift 8/5-1796 Odden kirke med Sidse Andersdatter f. Yderby, døbt 27/10-1771 Odden kirke. De fik 3 børn: Maren f. 1798, Kirsten f. 1801 og Anders f. 1805.

Lars Michelsen født 1752 Overby, døbt 14/5 Odden kirke og konfirmeret 22/4-1770 sst.

Han opholdt sig i Yderby og døde efter 1801.

Han blev døbt Lauritz, men degnen skriver Lars. Moderen intr. 18/6.

1763: hans formynder var Lars Michelsen, Yderby. Reserverullen 1769: 17 år, født i Overby. Han ses som fadder 1780, hvor han tjente hos Gmd. Lars Larsen, Yderby.

Ved vielsen 1786 var han ungkarl og soldat af Yderby, hvor han opholdt sig.

1786: han opførte selv et hus i Yderby, som han fik skøde på 31/12-1786.

FT 1787: Huusmand og Hjulmand, 36 år.

1792: Han forpagtede et vænge hos gmd. Peder Nielsen.

1797: den 14/8 var han rejst til Sejerø for at deltage i dødsboregistreringen efter søsteren Karen, som boede i Sejerby, og hvor hun døde omkring den 1. juli.

1799: ifm. sønnen Lars' dåb oplyste degnen, at han var husmand og hugger. Han er kaldt hjulmager både før og efter, så degnen har formentlig blot tilføjet den titel, som han fandt nærmest, da den ellers ikke ses anvendt.

FT 1801: husmand, hjulmand med jordlod, 52 år.

Han blev gift to gange med smedens datter Dorthe Johansdatter med hvem han fik 2 børn og med Inger Jensdatter med hvem han ligeledes fik 2 børn (før 1801).

Snedkere

Michel Andersen født før 1645, død efter 1694 Yderby. Kaldet Michel Snedker, da han havde en ældre navnebror i byen.

En jordebog for 1ste Sjællandske Regiment dateret 3/11-1690 lister alle gårde/huse i Overby og Yderby og noterer, om de svarer tiende til kirken, Dragsholm Gods eller evt. er selvejere. Michel Snedker nævnes på gård nr. 6 i Yderby med en øde jord hørende under Dragsholm Gods. Det må antages, at gården har været beboet, men at jorden har ligget udyrket hen.

Hans efternavn afsløres 1694. Texeiras skøde til Kong Christian V 27/4-1694 med jordebog 13/7-1694 læst på Sjællandsfar Landsting (Kalundborg Amtsarkiv, Odsherred Gods, afd. E, Diverse breve og dokumenter fra godsforvalterarkivet) noterer Michel Andersen sammen med (sønnen) Jep Michelsen på gård nr. 6 i Yderby.

Niels Larsen født 1710 Overby, død maj 1787, begravet 27/5 Odden kirke.

I 1742,43,46,49,57 og 1758 optræder han i rollen som fadder. Her såvel som senere går han under navnet Niels Snedker.
- - -
Han ses på plads som opkøber af tømmer ved en strandingsauktion i 1755 og desuden køber han 29. oktober 3 tønder Sild fra en stranding i 1760. Igen 13/11-1760 ses han som opkøber af tømmer og jern ved en strandingsauktion.
4/1-1762 møder vi ham til en auktion i Yderby, hvor han køber noget Hør for 1,2,12½ og 1 tønde tjære for 3,3,7.
Auktion 12/3-1762: han købte "En Baad ved Ebbelöche funden d. 18de Octob. 1760, nu efter foregaaende aldeles Sønderslagen" for 4 mk. og 5 skilling.
1763 køber han noget opbjærget brænde: "og blev det efter adskillige Bud tilslagen Niels Snedker i Overby som höystbydende" for 2,0,2 (vurd. 0,3,0).
Han var en flittig gæst på auktioner og træffes yderligere 12/10 og 10/11-1763, 7/4-1766 samt 14/10-1769.
- - -
Efter forordning af 31/12-1760 fik han tilladelse til at drive tobakshandel i Odden sogn "Niels Snedker i Overbye - Aadens sogn", som opholder sig på kirkegods. Der blev givet tilladelse til én person i hvert af sognene for "... at kunde fornødiges til Tobaks Udavl i Sognene paa Landet ...". Det er eneste kendte eksempel på en tobaksdyrker i Odden sogns ældre historie!
- - -
I maj 1767 oplyses det ifm. en auktion over Odden Kirke med tilliggende jorder, at Niels Larsen Snedker bebor et hus i Overby "af Kirkens Jorder 0,3,1,2 htk. Havde i Huus Penge 2 Rd., 4 Sk. Og i Landgilde af Jorden 4 Skp. Biüg (=Byg)".

"Specifikation paa Strøegodsets Hartkorn i Odsherred hvoraf Delinkquent Penge haves", dateret 12. dec. 1768 viser, at han havde 0,3,0,2 (kirkegods). Det er en oversigt over bidragene til fæng-selsvæsenet fra hvert sogn og hver by.
- - -
Oeder 1771: Husmand, 57 år - dvs. født ca. 1714.
- - -
Død: Snedker Niels Larsen af Overby, 77 år gl. - dvs. født 1710. Degnen skriver 76 år gl. Han er ikke nævnt FT 1787.

Han blev gift 24/6-1742 Odden kirke med Karen Nielsdatter f. 1710, d. 1793 Overby, begravet 6/1 Odden kirke.

Otte Hansen født april 1767 Overby, døbt 3/5-1767 Odden kirke, død 18/2-1850 Overby.

Dåbsnavnet var iflg. præsten "Ottho". Moderen intr. 31/5.
I kaldsbogen noteredes for de fire konfirmander 1782: "alle vel oplyste".

Den 27/3-1789 blev han inddraget i en anmeldelse om ulovlig jagt og krybskytteri "af Yderbye Mænd og Ungkarlene Otte Hansen og Peder Nielsen i Overbye (Indkomne sager til Holbæk Amt, jour.nr. 2448, 1789). Det drejede sig dels om en harefælde, som var opsat i Tolsager i Asnæs sogn og dels noget mistænkeligt krybskytteri i den Kgl. Vildtbane i Odsherred. Opmærksomheden omkring sidstnævnte anklage blev dog sidenhen vendt mod en borger i Nykøbing.

Del siden