Fogeder i Odden sogn

Bondefoged / sognefoged

Fogeden fungerede som myndighedernes forlængede arm ude i landets sogne. Den tidligste historie og forekomst af fogeder er dårligt belyst, men de ældste beskrivelser stammer fra 1500-tallet. Herefter har man fra forskellige sogne spredte beretninger om fogedernes virke igennem Enevældens tid - primært fra kirkebøger eller fra tingbøger.

Førhen blev embedet kaldt bondefoged og man søgte at udvælge den fornemmeste og skikke-ligste blandt almuens bønder til at tage hånd om de pligter, der fulgte med udnævnelsen. Det var amtmanden, som udpegede fæstebonden og der var tale om det vi idag ville kalde borgerligt ombud. Han skulle bl.a. sørge for at indkalde og fordele bønderne til hoveri, hvis der var pligt om dette i sognet (dette var ikke aktuelt i Odden sogn) og forestå inddrivelse af restancer; udstede og inddrive bøder og i det hele taget sørge for at oprette god ro og orden i sognet.

Da man i Enevældens tid arbejdede på at lave et egentligt politivæsen rundt om i hele landet inklusiv de byer, der hørte under private godser, indførtes betegnelsen sognefoged og denne fik så politimæssige opgaver fx. tilbageholdelse af kriminelle eller ved afhøringer og dokumenta-tion at sørge for den stedlige hurtige justits, som det hed. Ved udstedelse af Forordningen om Sognefogeder i 1791 lod Kongen forstå, at man ønskede klare retningslinjer og respekt for embedet, idet der havde været mange eksempler på, at bønderne værgrede sig ved at blive udnævnt - både pgra. manglende anerkendelse af embedet og løn for ekstraarbejdet. Den ud-pegede gårdmand skulle kunne læse og skrive godt og i det hele taget være velanset blandt de lokale folk. Senere kom der andre pligter til fx. at virke som byens lægdsmand ved udskrivning af værnepligtigt personale. Sognefogeden nød med andre ord stor agtelse og fungerede som den lokale ordensmagt og politimyndighed.

I Brigader Johan Rantzaus krigsjordebog 1696 er der under Overby en oplysning om, at Lars Hansen var sognefoged. Det er dermed den tidligste oplysning om hvervet i Odden sogn. Han blev født før 1643 og døde efter 1705 i Overby. Han er omtalt i matriklen 1688 og derefter i kilder fra 1690, 1694, 1696, 1701 og 1705. Han havde en hovedgård (nr. 2) og en lillegård (nr. 22) i Overby. I 1705 har vi oplysning om, at en karl Hans Larsen født i Overby (måske hans søn?), 18 år gl. enroulleret i Vigs Dragonregiment tjente hos ham. Efter 1705 er der pt. ingen oplysninger om ham i kilderne.

Den næsttidligste oplysning om en sognefoged er fra ca. 1711. Det var gamle Michel Larsen. Han blev født i Odden i 1680; døde 89 år gammel i Overby 1769 og blev begravet 20. juni. Præsten skrev i kirkebogen: Han har været 2 gange gift, fader til 21 børn, Sognefoged i 51 år og i sin Ungdom enroulleret Matros, faret i 13 år på adskillige inden- og udenrigs Stæder, var Sengeliggende i de sidste 5 år. Havde sin Forstand til det allersidste. Liigtexten var Ps. 71-vi-18.
Vi kan følge ham fra jordebogen 1719 og som lægdsmand 1724, hvorefter han optræder hyppigt i flere arkivalier. Vi ser ham bl.a. to gange afgive forklaring for retten ifm. to skibsforlis på Sjællands Rev i 1724. Han deltog bl.a. som vurderingsmand 1734 i boopgørelsen efter afdøde sogne-præst Anders Grønberg; han nævnes som kreditor (4 Rdl.) i et skifte 1736 under Nykøbing By-foged efter afdøde Mad. Anna Cathrine Juels og han blev udpeget I 1743 til at besigtige degne-boligen i Overby for at sikre, at denne var i forsvarlig stand og dermed egnet som skolebygning. Deres tilbagemelding lød således: "... dernæst fremstod Mikel Larsen Sognefogeden af Overbye og Jens Mikelsen af Yderby ogsaa, deres muntl. forklared deres afsigt nemlig at Degnen i Aadens Sogn var fornøjet med sin Degnebolig siden dend samme indeværende Aar af egen bekostning af nye var opbygt saa Degnen -? fred eller -? Bygning forlanger." (Holbæk Amtsarkiv, breve og doku-menter vedr. skoler, skolevæsen, degne og skoleholdere 1734-83).

Hans søn Mads Michelsen (f. 1734) overtog posten omkring 1762 - dvs. ca. 28 år gammel. Det er vanskeligt at fastslå præcist hvornår, han overtog embedet fra sin far, da tilnavne som Mads Michelsens Foged(s) el.lign. omkring 1760 kan skyldes henvisning til faderen, idet der var flere Michel Larsen navnebrødre i sognet. Det mest sandsynlige er, at embedet blev overdraget ifm. at Mads overtog fæstet på gården 1761 og nogle år senere indgik ægteskab i 1764. Da Mads er medunderskriver nov. 1762 og juli 1763 på dokumenter, som beskriver skolens tilstand i en ind-beretning til amtet, taler det for, at han på det tidspunkt virkede som sognefoged.
Udover disse kan vi se ham ved auktioner og med titelhenvisning ved mange indførsler i kirke-bogen. Derudover er der en lidt overraskende note i fattigprotokollen 1775, hvor han indbetaler 2 Rdl. i mulktpenge (bøde) til fattigkassen. Vi må antage, at han ikke selv var blevet idømt denne bøde, men at det var penge, som han havde inddrevet hos en af sognebeboerne og dernæst afleverede til kassen.
Da vi kan se en ny sognefoged i 1783, regnes dette som året, hvor Mads trådte tilbage. Titlen som foged hang dog ved resten af livet (hvilket var bekvemt, når der skulle skelnes mellem navnebrødre) men fremme ved 1798, kan vi se, at han nu var kommet på aftægt (64 år gl.).

Det var Peder Sørensen (f. 1756), der blev næste foged i rækken. Både præst og degn skrev i kirkebogen i dec. 1783 ifm. hans søn Lars' dåb, at Peder var sognefoged.
I årene herefter træffer vi ham som vurderingsmand ifm. dødsboer; som lægdsmand for sognet og med titel af sognefoged både ved Folketælling 1801 og ved underskrift året efter. Sammen med Anders Larsen indsendte han 28/2-1783 en ansøgning til amtet om at få lov til at sælge deres korn i Helsingør. Dette blev senere en almindelig handelsrute for odboerne, som med tiden fandt sit eget stamværtshus i Helsingør, hvor de kunne mødes, når de havde sejlet varer dertil. Det vides ikke med sikkerhed, hvor længe han besad embedet, men den næste sogne-foged Christopher Nielsen (f. 1777) virkede frem til 1816 og kan have overtaget det allerede 1802.

Strandfoged, skovfoged og brandfoged

Strandfoged

Selvom hele Odden var omgivet af kyster, så er der ikke med sikkerhed truffet eksempler på, at en af sognebeboerne blev udnævnt til strandfoged.

Der er flere eksempler på, at bønderne bjærgede og optog gods fra stranden, som så blev opbevaret på en af gårdene, indtil amtmanden eller strandfogeden fra Højby kunne besigtige det og eventuelt afholde en auktion over materialerne.

Vi skal helt frem til 1895, førend den første Strandingslov blev indført. I denne blev der angivet bestemmelser om strandfogedens virke (bl.a. med 3 daglige tilsyn langs stranden); hvordan strandinger og bjærgninger skulle behandles og hvordan strandingsauktioner skulle forløbe.

Opdateres

Skovfoged

Tidligere var der mere skov i de odsherredske sogne, men det store forbrug til flådens opbygninger og fæstningsanlæg samt svenskekrigene gjorde hver især stort indhug i disse skove.

To piger præstedatteren Dorthea Westergaard (1782-1874) og Kirsten Pedersdatter (1709-1765) blev begge gift med udensogns skovfogeder og fraflyttede sognet. Det samme gjaldt præste-sønnen Johan Westergaard (1787-1863), der blev skovfoged i Arresødal-skovene. Han døde i Kregme sogn ved Frederiksværk.

Brandfoged

Der kendes ingen eksempler på brandfogeder i Odden sogn. Ved en forordning af 29/1-1792 blev det ellers bestemt, at der skulle være en person i hvert sogn på landet, som skulle føre tilsyn med Brandlovens overholdelse og samtidig påtage sig kommandoen i tilfælde af, at der udbrød brand.

Flere gårdmænd lod deres gårde brandforsikre, da dette blev muligt, og der viste sig i flere tilfælde at være god brug for denne forsikring. Åben ild i køkkener og ved optændingssteder samt lynnedslag kunne hver for sig resultere i katastrofer for den enkelte gårdejer og de familier, der var knyttet til en uheldsramt gård.

Eksempler på brandulykker omtales senere under et særligt faneblad, der vedrører ulykker som ramte sognet.

Brandforsikringer i Overby

Følgende gårdmænd og husmænd blev brandforsikrede før 1802:

Niels Sørensen (1749-1821) møller og husmand i Overby. Fik huset (ikke møllen) brandforsikret fra 1/7-1800. Brandtaxation 1802: stuehus i østre og vestre ved enderne 8 fag, 20 3/4 al. lang, 8 al. bred/dyb. Af ege- og fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, til stue, kammer, køkken og bryg-gers, med loft over 7 fag, vinduer og døre, en skorsten og bageovn... sat til 120 Rd. Desuden et udhus, 4 fag, 11 3/4 al. lang, 6 1/4 al. dyb af fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, til Fæhus, Lo og Lade. Sat til 30 Rd. Forsvarlig med Ildstade, og ej før forsikret. De anordnede brandredskaber ere forefunden.

Hans Madsen (1766-1814) - Ørndalsgård 7/8-1800 (Gård nr. 8). Stuehus i nord på 16 fag for 240 Rd., det østlige hus for 130 Rd.; det søndre hus for 180 Rd. og det vestlige hus for 180 Rd. Han modtog bygningshjælp i 1811 ifm. at gården var brændt.

Niels Hansen (1772-1835). Egelundsgård. Brandforsikring 1800/1802: Niels Hansens udflytter-gård i Overby. Stuehus i søndre, 17 fag, 360 Rd., det vestre hus 14 fag for 190 Rd., det nordre hus 10 fag 130 Rd. og det østre hus på 15 fag for 200 Rd. Desuden et udhus udenfor vestre Længe på 4 fag forsikret for 40 Rd. - ialt 880 Rd.

Unge Mads Larsen (1775-1836) overtog Hans Madsens tidligere gård i Overby (nr. 10) og fik denne brandforsikret 11/9-1800. Vi får da følgende oplysninger om gårdens opbygning og udseende: stuehus 150 Rd., det nordre hus 130 Rd., det østre hus 100 Rd. og det søndre hus for 120 Rd. Brandtaxation 1802: en gård i byen stuehus i vester, 12 fag, 7½ al. dyb, af ege- og fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, til stue, kammer, kjøkken, bryggers, med loft over 8 fag, vinduer og døre, en skorsten og bageovn og "Kølle?". Sat til 150 Rd. b. nordre hus (tørrehus, svinehus, huggerhus, lade, lo og indkørselsport 130 Rd), c. det østre hus (til lade, lo, fæhus, føllehus og indkørselsport) 100 Rd., d. det søndre hus (til stald, fodderlo, lade og fårehus) 120 Rd. Ialt 500 Rd. Forsvarlig med Ildstade, og ej før forsikret. De anordnede brandredskaber ere fore-funden. Hele gården nedbrændte i 3. kvartal 1811 (samtidigt med Hans Madsens gård).

Christopher Nielsen (1777-1816). Sognefoged. Brandforsikring 1800/1802: stuehus i søndre, 18 fag, for 210 Rd., det vestre hus 150 rd. og det nordre hus 110 Rd.

Mads Larsen Ottesen (før 1780-?) Han ses i brandforsikringsoversigten 1800/1802, hvor "Mads Larsen Ottesens" udflyttede gård i Overby forsikres for ialt 800 Rd. Det er uklart, hvilket Mads, der er tale om, idet de kendte Mads Larsen ikke har fædre med navnet Otte - der kendes dog en Mads Larsen hvis far hed Lars Olsen!? Samtidig oplyses, at gården var "på Veddelykke", hvilket muligvis henviser til gårdnavnet Hvidelykkegård!? Stuehuset i sønder, 15 fag, blev forsikret for 350 Rd., det vestre hus på 15 fag for 170 Rd., det nordre hus på 10 fag for 130 Rd. og det østre hus for 150 Rd. Desuden et udhus nedenfor det vestre hus for 40 Rd.

Jens Christian Pedersen (1780-1856) et hus i Overby forsikret siden 1/7-1800. Brandtaxation 1802: et hus i byen bebos af fæsteren Jens Pedersen, stuehus i øster og vester, 10 fag, 7 al. dyb, af ege- og fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, til stue, kammer, kjøkken, tørrehus, lo og lade, med loft over 5 fag, vinduer og døre, en skorsten og bageovn. Sat til 80 Rd. b. et hus i sønder og nord til fåre- og fæhus 20 Rd. Forsvarlig med Ildstade, og ej forhen forsikret. De anordnede brandredskaber ere forefunden.

Blas Larsen (1781-1859) Bosat matr. 21. Stuehuset blev i 1800/1802 brandforsikret for 190 Rd. og det oplyses, at der var tale om et udflyttet hus ved Overby.

Brandforsikringer i Yderby

Lars Olsen (1757-1814) Yderby Mølle. Brandforsikret siden 1/7-1800. Brandtaxation 1802: mølleren Lars Olsens ifæstehavende hus vester for byen, stuehus i øster og vester, 8 fag, 19 3/4 al. lang, 7 1/4 al. dyb, af ege- og fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, til stue, kammer, kjøkken og bryggers, med loft overalt, vinduer og døre, en skorsten og bageovn og (Kølle?) dels af råe og dels af brændte sten. Sat til 120 Rd. b. et udhus i sønder og nord til fæhus, lo og lade: 50 Rd. Ialt 170 Rd. Forsvarlig med Ildstade, og ej forhen forsikret. De anordnede brandredskaber ere fore-funden.

Niels Sørensen (1770-1829). Brandforsikret siden 1/7-1800. Brandtaxation 1802: en gård i byen stuehus i nord, 19 fag, 7½ al. dyb, af ege- og fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, til stue, kammer, kjøkken, bryggers, tørrehus og lade, med loft over 13 fag, vinduer og døre, en skorsten og bageovn og "Kølle?". Sat til 210 Rd. b. østre hus 80 Rd, c. det søndre hus (til svine-, fåre- og kalve-hus) 30 Rd., d. det vestre hus (til lade, ..., lo, stald og fæhus) 120 Rd. Ialt 440 Rd. Forsvarlig med Ildstade, og ej forhen forsikret. De anordnede brandredskaber ere forefunden.

Mads Jeppesen (1774-1849) et hus i Yderby forsikret siden 1/7-1800. Brandtaxation 1802: bebor et udflyttet hus, huset i Øster og Vester ved enderne 10 fag, 7 al. dyb, af ege- og fyrre-tømmer, klinede vægge og stråtag, til stue, kammer, kjøkken, tørrehus, lo og lade, med loft over 5 fag, vinduer og døre, en skorsten og bageovn. Sat til 120 Rd. Forsvarlig med Ildstade, og ej før forsikret. De anordnede brandredskaber ere forefunden. Ved en senere revision blev vurderingen sat op til 190 Rd.

Del siden