Gårdrækker

Gårdrækkerne er sammenstillinger af gårdnumre og gårdejere fra perioden 1591 og frem til 1801. Opstillingen skal ses i lyset af, at der både i midten og slutningen af 1600-tallet samt igen i 1790'erne sker en ændring i den måde, hvorpå sognets beboere oplistes.

I 1690'erne kom der en Kgl. Forordning, som bad om at der ifm. indberetningerne blev noteret et gårdnummer, men sognepræsten og sognefogeden kunne i forening lidt undrende bemærke, at der i Odden sogn ikke siden Arilds Tid havde været tradition for at nummerere gårdene. Man havde kun benyttet en standard rækkefølge, som med meget få undtagelser blev fulgt nøje op igennem 15- og 1600-tallet.

Ved en indberetning af mandtallet til brug for folkeskatten 1/7-1698 skrev sognepræsten: "Denne Opskrifft er forfattet effter gammel Maade, der de som hafer Börn och Tüinde richtig ere andtagende men det Höylöftige Cammer Collegis Ordre om Nummer at sætte paa Gaardene, kand ey vi effterkomme, efftersom Sognefogden siger at denne Sogn ei tilforn ved Numr i nogen Skatt er opskreffuen".

Der findes ikke kort eller matrikelnumre, som kan sandsynliggøre, hvor gårdene har ligget nær bebyggelserne. Vi véd kun, hvor mange gårde der har været ved de to byer og noget om deres relative størrelser, idet skatteafgifterne har afspejlet disse. Bemærk iøvrigt at Yderby i mange år - målt på antallet af gårde - var noget større end Overby.

Forskellige kilder kan fortælle om, hvor mange længer gårdene havde og målene på dem. Dem der var rytterbønder havde haver og rytterhuse ud mod gaden, og man kan for sit indre blik danne sig et indtryk af, hvordan bylivet med gårdene side om side og enkelte husmænd indimel-lem har taget sig ud. Desuden får vi oplysninger om dyreholdene, antallet af tjenestefolk og hvad der blev dyrket på markerne. Endvidere kan vi lejlighedsvis få et kig ind i stuerne ifm. brandforsikringer, skifteforretninger eller auktioner.

Midt i 1600-tallet kom de første matrikelinddelinger og siden fulgte forskellige forsøg på at lave retfærdige inddelinger af jordene. Udkastene til matrikuleringerne var meget detaljerede og vi får bl.a. indblik i jordstykkernes udseende og i landskabsbetegnelser og stednavne, som siden er gået i glemmebogen. Først ved udskiftningerne der fandt sted i 1790'erne, kom der et opbrud med den gamle placering af alle gårdene i byerne. Nu blev gårdene pillet ned og efter lodtræk-ning eller overenskomst genopbygget ude i det åbne land i tæt forbindelse med de nye inddel-inger af jordene. Dermed fik gårdene stort set den beliggenhed, som vi kender idag.

I det store og hele forløb udskiftningen i Odden i mindelighed blandt sognets gårdmænd og halvgårdmænd, og man tog fx hensyn til høj alder og en der havde en svagelig kone. De blev holdt udenfor lodtrækningen og fik lov at blive boende på de gårde, der var tiltænkt at skulle blive liggende nærmest byen - dvs. omkring kirken, præstegården og skolen. Noget af udflyt-ningen trak dog i langdrag, da flere gårdmænd indsendte andragender til amtet, om de dog ikke måtte få lov til at sammenbygge nogle af gårdene ved Yderby, da det skovløse terræn omgivet af hav på begge sider gav anledning til problemer ved kraftige storme, som gårdene bedst kunne klare ved at ligge i afskærmende klynger. Men ønskerne blev afslået og efterhånden fik sognet det udseende med spredt beliggenhed af gårde, som man genkender fra hele landet.

Ved studierne af gårdrækkerne skal man i perioden 1591-1795 altså primært forestille sig to byer med tætliggende gårde. Rækkefølgen var uden betydning for størrelsen og matrikelnumre fandtes ikke de første mange år. Derfor er gårdnumrene alene det nummer, som de traditionelt havde fået i jordebøger, skatteregnskaber osv. Når der sidst i oversigten henvises til matrikel-numre, så vil man kunne genfinde dem helt eller delvist i moderne kortgrundlag, men man skal altså huske, at gårdenes præcise beliggenhed ikke kan udledes af numrene i de første 200 år af gårdrækkerne.

Overby

Nr. 1
1591-1596+ Jens Andersen
1602-1621 Niels Jensen (nærliggende at tro, at han var søn af forrige ejer). Han havde tilnavnet Drage 1620-21.
1622-1656 Knud Sørensen

Nr. 2
1591-1596+ Anders Michelsen
1602 Søren Nielsen
1603-1616+ Rasmus Nielsen
1620-1621 Michel Nielsen
1622-1628 Niels Larsen
1629-1640 (1662+?) Hans Larsen. Oplysning om misvækst i 1631. Enten byttede han gård med Rasmus i 1641 eller også har der indsneget sig en fejl i rækkefølgen, hvormed gårdene blev nævnt fremover. I de efterfølgende 17 år var han på nr. 3. Det mest sandsynlige er vel, at de to var på hver sin gård i alle årene - uden at bytte. Det virker mærkeligt, hvis de skulle bytte og derefter stadig være aktive i mere end 15 år derefter!? Bemærk som nævnt i indledningen, at gårdene ikke havde skilte med numre, men at der blot var en tradition for at nævne dem i en bestemt rækkefølge. Det må være den rækkefølge, som altså tilfældigt er blevet ændret.
(1641-1656+ Rasmus Madsen. Kom fra gård nr. 3?)

Nr. 3
1591-1616+ Lars Andersen
1620-1640 (1656+?) Rasmus Madsen. Derefter muligvis på nr. 2.
(1641-1662+ Hans Larsen. Kom fra gård nr. 2?). Se ovenfor. Hans var formentlig på "nr. 2" hele tiden.

Nr. 4
1591+ Anders Tuesen (evt. Thulesen eller Tygesen). Ikke nævnt 1596.
1602 Anders Arvesen (Arffesen)
1603 Christian Andersen (nærliggende at tro, at han var søn af forrige ejer).
1604-1645+ Jens Larsen

Nr. 5
1591-1602 Knud Olsen
1603-1609+ Peder Degn. Han havde samtidig gård nr. 15 (1591-1616).
1612-1614 Ole Andersen. I 1614 drev han også nr. 7, hvorefter han flyttede dertil.
1615-1616+ Ole Poulsen
1620-1621 Rasmus Madsen. Han overtog begge gårde nr. 3 og 5 i 1620, men beholdt kun nr. 5 i et par år.
1622-1631 Peder Andersen. Han bar tilnavnet Fuell (Fugl) fra 1624 og frem. Han måtte opgive gården efter misvækst i 1631, hvorefter den lå stille i et års tid.
1633-1662+ Lars Andersen. Han havde kortvarigt nr. 9 i 1633, men overtog nr. 5 samme år. Fra 1640 fik han tilnavnet Degn, men i de første 5 år virkede den gamle degn Ole Jørgensen stadig.

Nr. 6
1591-1621 Christen Nielsen
1622-1645+ Ole Andersen

Nr. 7
1591+ Mads Pinnek (evt. Piunk). Meget usædvanligt efternavn primært kendt fra Tyskland.
1602-1605 Anders Madsen. Eventuelt søn af foregående ejer.
1606-1609+ Peder Knudsen Bunde
1612-1613 Peder Andersen Skrædder. Han flyttede til Yderby nr. 13.
1614-1616 Ole Andersen. Han havde nr. 5 frem til 1614.
1620-1621 Michel Andersen
1622-1623 Jens Nielsen Bunde
1624-1645+ Jens Madsen Bunde. Han havde to gårde i 1627.

Nr. 8
1591-1609 Mads Olsen. I den første omtale af gårdmænd var han nr. 11 i rækken, men i de øvrige år noteres han på nr. 8.
1612-1625 Anders Jensen Bunde. Tilnavnet Bunde blev først benyttet fra 1623.
1626-1642+ Niels Anders Jeps/Ibs. Når et tredje navn blev oplyst, skyldtes det som regel altid, at der var en navnebror i sognet. Denne Niels var søn af Anders Jeppesen.

Nr. 9
1591-1609 Anders Larsen
1612-1632 Peder Andersen. Han delte med (sønnen) Anders Pedersen 1630-32.
1630-1632 Anders Pedersen. Det har været nogle urolige år i starten, hvor han delte med fader-en. Vi véd, at der blev indberettet stor misvækst i 1631, og en ny ejer dukker kortvarigt op i 1633, men forsvinder lige så hurtigt, hvorefter Anders fortsætter driften af gården.
1633 Lars Andersen. Måske en farbror til Anders? Men Lars flyttede hurtigt videre til Overby nr. 5
1634-1646+ Anders Pedersen

Nr. 10
1591-1616+ Ole Sørensen
1620-1623 Hans Olsen. Søn af forrige ejer.
1624-1639 Hans Knudsen
1640-1651+ Hr. Michel Kraft født 1599 Helsingør. Han var præst i Odden 1635-1660. I november 1643 skrev han om problemerne med præstegården, og vi kan danne os et billede af, at gård nr. 10 derfor nok har ligget ret tæt på kirken, siden han valgte at flytte ind her. I Danske Kancellis brevbøger om Indre Forhold er der bevaret et missiv dateret 19/12-1643 til lensmand Jørgen Vind, om at "Hr. Michel Kraft, sognepræst til Odboe kirke i hans Len, har givet til Kende, at Præste-gaarden i hans Formands Tid skal være afbrændt, og at denne straks derefter er afgaaet ved Døden, saa han ikke havde opbygget hele Gaarden. Han beder nu om, at han maatte faa nogen Hjælp af Kirkerne i Draxholm, hvorved samme Præstegaard kunne opbygges. Kongen har bevilget, at han af Drachholms Kirker, som har Formue, maa faa et halvt Hundrede Rdlr. til Præstegaardens Opbygning. Jørgen Vind skal sørge for, at bemeldte Michel Kraft faar foreskrevne 50 Rdlr. af de Kirker i Lenet, som har Formue, og han skal have Indseende med, at Pengene bliver brugt til Præstegaardens Opbygning".

Nr. 11
1591-1603 Søren Pedersen
1604-1616 Anders Larsen Møller. Han flyttede til Yderby nr. 4 i 1616.
1617-1628 Mads Poulsen
1629-1642+ Niels Madsen

Nr. 12
1591-1602 Anders Olsen
1603-1621 Jeppe Olsen
1622-1645+ Anders Jensen.

Nr. 13
1591-1605 Peder Madsen Plov.
1606-1628 Anders Madsen
1629-1645+ Mads Andersen. Rimeligvis søn af foregående ejer.

Nr. 14
1591+ Anders Sonneboldsen (Soneboldtz). Det usædvanlige efternavn kendes hos tre personer i Odden, mens to vides at have båret det som fornavn. Det er set stavet på 7 forskellige måder fx Sonniboll m.fl. i kilderne fra Odden. Navnet er iøvrigt helt ukendt i det øvrige Danmark og oprindelsen til navnet kendes derfor ikke. Måske har det forbindelse til vikingenavnet Sune?
1602-1634 Hans Olsen
1635-1645+ Peder Jensen Bryde. Tilnavnet blev benyttet fra 1637.

Nr. 15
1591-1616+ Peder Degn. Han havde desuden gård nr. 5 i perioden 1603-09.
1620 dette år var gården ikke besat
1621 Jens Degn
1622-1630 Ole Sørensen Degn
1631-1642+ Ole Jørgensen Degn.
Der er rimeligvis tale om degneboligen, og vi kan se fra skatteregnskaberne, at degnen  over årtierne bidrog med en smule landgilde beregnet ud fra en lille jord. Der er ikke noget, der tyder på, at de nævnte personer har været i familie med hinanden, så efter alt at dømme henviser tilnavnet til hvervet som degn.

Nr. 16
1591-1621 Niels Bunde. Gården var delt imellem to brugere, idet Niels Jensen Bryde også nævnes på gården - dog har man kun fundet anledning til dette i 1602,04-05, 09, 14, 16 og 1620-21.
1622-1639 Peder Nielsen Bunde. Søn af forrige ejer. Også han delte med en anden. Først med Niels Jensen (Bryde) i 1622 og dernæst med Ole Andersen 1623-24 og Jens Olsen 1626.
1640-1642+ Niels Andersen Jeppe(sen). Han delte gården med Niels Larsen.

Nr. 17
1591+ Mads Olsen. Gården blev ikke nævnt fra 1602 og frem.

Først mange år senere viser jordebøgerne, at der blev bygget hele 6 nye gårde i Overby, så det har været opgangstider efter den udbredte misvækst i 1631.

ny gård nr. 17
1632-1642+ Lars Andersen

Nr. 18
1632-1645+ Anders Michelsen

Nr. 19
1632-1645+ Niels Michelsen

Nr. 20
1632 Sonnebold Olsen. Han nævnes også på en gård i Overby ifm. skiftet efter rigsråd Eske Broch 1626, men han er ikke omtalt i de øvrige jordebøger før 1632.
1633-1645+ Anders Michelsen

Nr. 21
1632-1634 Søren Jeppesen
1635-1640 Hans Knudsen
1641-1646+ Søren Jeppesen. Det undrer, at Søren er væk fra gården (eller ihvertfald ikke nævnes) i en årrrække.

Nr. 22
1631-1634 Knud Olsen. Der var stor misvækst på gården i 1631.
1635 dette år var gården ikke besat
1636-1642+ Hans Knudsen. Rimeligvis søn af forrige ejer.

Yderby

Nr. 1
1591+ Peder Olsen
1602-1629 Lars Jensen
1630-1634 Poul Madsen
1635-1645+ Michel Larsen. Han byttede gård med Poul i 1635, som da overtog nr. 8.

Nr. 2
1591 Mads Andersen
1592+ Peder Jeppesen. Det tidligste kendte fæsteskifte. Han overtog gården 8/4-1592.
1602-1614 Morten Michelsen
1615-1645+ Lars Olsen

Nr. 3
1591+ Michel Madsen. Han havde samtidigt gård nr. 14.
1592-1602 Mads Andersen. Han kom fra gård nr. 2.
1603-1621 Michel Hansen
1621-1642 Peder Andersen Bunde.

Nr. 4
1591+ Niels Sørensen. Han havde også den lille gård nr. 23. I 1602 var han rykket ind på gård nr. 11 og stod ikke længere som ejer af nr. 4 eller nr. 23.
1602-1603 Poul Larsen
1604-1614 Mads Poulsen. Måske søn af forrige ejer, da navnet Poul ikke er så almindeligt truffet i Odden sogn. I 1605 får vi oplysningen om, at han også betaler landgilde af en liden gård (men uden nummer - sandsynligvis nr. 8).
1615-1645+ Anders Larsen Møller. Han flyttede til fra Overby nr. 11. Han havde gården i en lang ubrudt periode; dog ses overraskende Ole Sørensen her i 1620 (som ellers kun havde et lille afgiftsbelagt lynglod) og i 1621 Anders Kiær (som dog kan være et tilnavn han ellers ikke normalt benyttede). Han havde desuden en liden gård (nr. 8), der af og til nævnes i skatteregnskaberne. Han blev som så mange andre ramt af misvækst i 1631.

Nr. 5
1591-1616+ Anders Sørensen
1620 Lars Mogensen. Derefter overtog han nr. 9.
1621-1645+ Anders Olsen. I 1620-22 nævnes en række lynglodder i regnskaberne. Her ser vi Anders med de to lodder 2a og 6a.

Nr. 6
1591+ Anders Nielsen
1602-1621 Jørgen Olsen. Fra 1612 delte han gården med Ole Jørgensen, hvilket givetvis har været hans søn.
1612-1625 Ole Jørgensen
1620 Mads Nielsen. Han nævnes kun dette ene år, og han må have været i spil som halvgårdmand, hvorefter Ole Jørgensen alligevel har fortsat driften alene.
1626-1646+ Michel Andersen. Han havde også gård nr. 15.

Nr. 7
1591+ Lars Plov (kaldet Lauritz Plorg)
1602-1609+ Niels Kjeldsen
1612-1616 Jens Nielsen. Han nævnes ikke i 1620, hvor gården lå hen uden ejer.
1621-1639 Anders Madsen Bunde. Tilnavnet blev anvendt fra 1623 og frem.
1640-1645+ Mads Larsen

Nr. 8
1591+ Søren Nielsen. Han havde desuden den lille gård nr. 22
1602-1616+ Ole Sørensen. Søn af forrige ejer. Han nævnes kortvarigt på gård nr. 4 i 1620, som Anders Møller ellers havde både før og efter, så der må være tale om en fingerfejl fra jordebogsføreren dette år.
1620-1621 ingen kendt ejer; dog nævnes tidligere ejer Ole ...? i 1621.
1622-1634 Michel Larsen
1635-1639 Poul Madsen. Han byttede gård med Michel Larsen i 1635, så Michel overtog nr. 1.
1640-1645+ Anders Larsen og Henrik Olsen. Der hørte stadig en liden gård til (nr. 22). De fik begge nedsat skatten i 1645.

Nr. 9
1591+ Niels Andersen. Der er et hul i oplysningerne på 11 år, men i den næste bevarede jordebog 1602 var han rykket til nr. 10.
1602-1603 Lars Michelsen
1604-1605 Lars Mogensen
1606-1609+ (ulæseligt) Olsen. Fornavnet er muligvis Jørgen.
1612-1616+ Lars Madsen. Ingen ejer er nævnt i 1620.
1621-1623 Lars Mogensen. Han kom fra nr. 5, som han kun boede på i 1620. I 1622 overtog han kortvarigt driften af nr. 11, men allerede året efter var der fundet en ny ejer til nr. 11.
1624-1639 Anders Larsen.
1640-1642 Jens Larsen. Efter ham er der ingen oplysninger om ejere eller forpagtere af gården frem til 1646.

Nr. 10
1591+ Niels Larsen
1602-1609+ Niels Andersen
1612-1642 Mads Nielsen. Både i 1615 og 1616 fik jordebogsføreren skrevet galt og kaldt ham Mons (Mogens) Nielsen. Der var stor misvækst på denne (og andre gårde) i 1631.

Nr. 11
1591+ Oluf Andersen. Han var rykket til nr. 18 i 1602.
1602-1621 Niels Sørensen. Han kom fra nr. 4, hvor han boede i 1591 - og dengang også brugte gården nr. 23.
1622 Lars Mogensen
1623-1646+ Jens Larsen

Nr. 12
Helt frem til 1642 får vi oplysninger om Peder Kields eller Peder Brydes arvepart, som kan knyttes til denne gård. I 1591 antydes det, at Peder Bryde var fra Tengslemark og i 1603 oplyses det, at den siden 1580 har været fri for landgilde.

1591+ Niels Kjeldsen. En formodet bror (Søren Kjeldsen) ses på gård nr. 18 dette år, og her er tilføjet oplysningen om, at han havde del i "Peder Brydes arvepart".
1603-1621 Kjeld Sørensen
1622-1642+ Ole/Oluf Andersen. Der var misvækst på gården i 1631. For 1640-42 er der igen henvisning til den meget gamle oplysning om "Per Brydes part ... fri for landgilde 1580".

Nr. 13
1591-1613 Ole Thomsen
1614-1616 Peder Andersen Skrædder. Han flyttede hertil fra Overby 7.
1620-1621 Peder Bunde
1622-1646+ Michel Olsen

Nr. 14
1591+ Michel Madsen. Han boede/brugte samtidig gård nr. 3.
1602-1614 Morten Michelsen. Kan være en søn af forrige ejer. Han flyttede til gård nr. 16 i 1614.
1615-1642+ Lars Olsen

Nr. 15
1591+ Jørgen Olsen
1602-1646+ Michel Andersen. Der er ikke nogen nærmere forklaring på, at han ikke nævnes som landgildeyder i 1606-09. I 1645 tilføjes en oplysning om, at han fik nedslag i skatten for begge de gårde han benyttede. Den anden var gård nr. 6.

Nr. 16
1591-1621 Niels Bunde. En halvgård som han i årene 1602-05, 1609, 1614, 1616-21 delte med Niels Jensen Bryde. Sidstnævnte har naturligt været på gården hele tiden, men i lensregnskaberne har man valgt at fremhæve Bunde som primær bruger og altså kun nævnt Bryde nogle af årene.
1622-1626 Peder Nielsen Bunde - kaldet Per. Søn af forrige ejer og efternavnet nævnes i 1623. Han delte gården med Niels Jensen Bryde 1622, Ole Andersen 1623-24 og Jens Olsen 1626.
1627 Morten Mortensen
1628 Mads Larsen
1629-1631 Morten Michelsen. Han var samtidigt bruger af gård nr. 24 i 1629-34. En stor del af gårdene i sognet blev ramt af misvækst i 1631; således også denne.
1631 dette år ses også en ukendt Larsen omtalt på denne gård.
1631 en tredje gårdbruger Lars Mogensen var enten knyttet til denne gård eller nr. 24. Han nævnes sidst i regnskaberne som gårdbeboer/-bruger sammen med Morten Michelsen.
1632-1639 Poul Olsen
1640-1642+ Anders Larsen. I 1642 tilføjes en bemærkning "mit i", som måske skal tolkes som "midt i byen"?

Nr. 17
1591 Mads Olsen. Gården er ikke nævnt i lensregnskaberne 1602 og frem og må være nedlagt sidst i 1500-tallet.
Ved århundredeskiftet var der således 17 gårde i Yderby.

Nr. 17a
1627 en ny gård nr. 17 ses efter ca. 30 års pause igen dette år med Peder Jeppesen som bruger.
1628 Ole Jørgensen
1629-1645+ Anders Nielsen. Loddet blev delt i to i 1634.

Nr. 17b
1634-1635 Jeppe Olsen
1636-1646+ Anders Nielsen - som så havde begge lodder i dette tidsrum. Den omtales som "en liden gaard".

Nr. 18
1627-1633 Jeppe Olsen. Herefter rykkede han ind på nr. 17b "en liden gård".
1634 ingen
1635-1645+ Lars Jensen

Nr. 19
1627-1640 Jens Michelsen. Han betalte bygskat 1631, men var dette år ramt af misvækst på jorden.
1641-1645+ Anders Jensen

Nr. 20
1626-1631 Sonnebold Andersen. Han nævnes som ejer af gården i et skifte efter rigsrd Eske Broch 1626. Fornavnet er meget usædvanligt i hele Danmark og ses stavet på mange måder fx Sonniboll, Sonebold eller Søffnebold.
1632 Anders Jensen
1633-1639 Anders Larsen. Han delte med Lars Sørensen i 1633, men stod ellers alene som ejer.
1640-1645+ Anders Sørensen. Der tilføjes to andre skattebidrag i regnskaberne, men det er uklart, hvilke jorder disse drejer sig om.
(1645) Niels Sonneboldsen. Det bemærkes i skatteregnskaberne 1645, at denne Niels fik nedsat sin skat, men han kan ikke knyttes til nogen af gårdene. Da faderen ses på nr. 20 nogle år forinden, kan den være denne, som han har haft en tilknytning til?

Nr. 21
1591-1632 Lars Sørensen. Desuden betalte han skat (landgilde) af to andre jorder, heraf tiende til Dragsholm.
1633-1643+ Lars Michelsen. I regnskaberne 1640 fik han tilnavnet Murer.

Mindre gårde

Nr. 22
1591+ Søren Nielsen. Han var også ejer af nr. 8.
1602-1616+ Jørgen Michelsen. I 1605 tilføjes "og af 1 anden Gaard", men det er uklart hvilken ekstra jord/gård, der menes.
1620-1645+ Lars Andersen. Der må være tale om en skrivefejl, når der i årene 1621-22 omtales en Lars Jensen her. Han havde også et lod (5a), men ejere af alle disse overdrevslodder nævnes kun i regnskabsårene 1620-22. Nogle år nævnes afgift "af en liden gård", men om det er 5a eller et andet lod vides ikke med sikkerhed. I 1631 var jorden ramt af misvækst og i 1645 fik han nedsat skatten.

Nr. 23
1591+ Niels Sørensen. Han ejede også gård nr. 4.
1602-1605 Peder Jeppesen. Han delte gården med Peder Pedersen i 1602 og med Mads Pedersen 1604-05.
1606-1620 Jeppe Pedersen
1621-1622 Anders Larsen. Herefter flyttede han til gård nr. 9.
1624-1631 Søren Jensen. Ingen ejer er nævnt i 1623. Gården omtales i denne periode som en lille gård.
1632-1645+ Anders Larsen. I perioden 1633-36 tilføjes "opgårds" og i årene efter "op i gaden". Dette skyldes ønsket om at skelne mellem to navnebrødre, men præcis hvordan gårdene har ligget i forhold til hinanden og verdenshjørnerne må desværre overlades til fantasien.

Nr. 24
1602-1614 Ole Michelsen. Gården blev ikke nævnt i oversigten 1591. I 1612 og 1614 får vi oplyst, at sønnen Lars Olsen er medejer.
1615-1620 Morten Michelsen. Gården blev ikke nævnt i oversigten 1591. Han var bosat på gård nr. 16 og drev denne lille gård ved siden af.
1621 Ole Sørensen
1622 Michel Larsen
1623 Søren Jensen
1624-1627 Michel Mortensen. I denne periode får vi oplyst, at det er en lille gård. Den 19. februar 1627 tilføjes "K:M: magelaugt sig denne Gaard". Kongen lod således denne gård indgå i et mageskifte - formentlig med en godsejer/adelig.
1629-1634 Morten Michelsen. Ingen ejer er nævnt i 1628 altså året efter mageskiftet. Det ser ud til, at den senere bruger var inde som medhjælper/forpagter på et tidligt tidspunkt, da Michel Olsen oplyses at have misvækst på sin gård i 1631.
1635-1642 Michel Olsen. Gården er muligvis nedlagt herefter, da den ikke nævnes i senere regnskaber frem til 1646.

Nr. 25
1603 Jeppe Pedersen. Gården er ikke nævnt i oversigterne 1591 eller 1602.
1605-1614 Mads Pedersen. Ingen ejer nævnt i 1604. Han var halvgårdmand på nr. 23 i årene 1604-05.
1615-1620 Ole Jørgensen. Han drev samtidig nr. 6 sammen med faderen 1612-25.
1621-1622 Anders Madsen
1623-1645+ Lars Andersen. I perioden bemærkes det, at der er tale om en lille gård.

Del siden