Møllere

Uddrag fra Videnskabernes Selskabs kort 1779 med begge møller indtegnet

Uddrag fra Videnskabernes Selskabs kort 1779 med begge møller indtegnet

Overby Mølle ca. 1918 (Odsherred Lokalarkiv)

Overby Mølle ca. 1918 (Odsherred Lokalarkiv)

Overby Mølle 1952 lidt nordvest for Møllegården (Danmark fra Oven)

Overby Mølle 1952 lidt nordvest for Møllegården (Danmark fra Oven)

I december 1634 udsendte Kongen et missiv til lensmændene omkring møllernes vedlige-holdelse: "... saaledes, at der for hver af dem skal afkortes 6 Skp. Mel af hvert Pd. Mel, der gives i aarlig Landgilde, at hver af dem siden skal vedligeholde sin Mølle uden videre Omkostning for Kongen i nogen Maade, med god Hævd og Bygning udvendig og indvendig, med hvad dertil hør og bør, saa at hver af dem ved sin Død efterlader sig Møllen saaledes, at den i alle Maader kan udstaa og fyldestgjøre uvildige Synsmænds Granskning, hvorfor de skal stille nøjagtig Borgen til ham paa Kongens Vegne; denne Afkortning med deres Borgen skulde træde i Kraft, naar Kongen har ladet istandsætte den Brøstfældighed, der efter uvildige Mænds Afsigt paa Tinge nu findes paa Møllerne..."

Der var to møller i Odden sogn – en i Overby og en i Yderby. Møllen i Yderby er idag ikke længere virksom, og møllen i Overby brændte efter et lynnedslag i 1970. Begge møller ser ud til at være opført på stort samme lokaliteter som de tidligere møller i sognets to byer. Begge møller blev brandforsikret fra 1/7-1800, og fra brandtaxationen 1802 har vi denne beskrivelse af stedet i Overby: stuehus i østre og vestre ved enderne 8 fag, 20 3/4 al. lang, 8 al. bred/dyb. Af ege- og fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, til stue, kammer, køkken og bryggers, med loft over 7 fag, vinduer og døre, en skorsten og bageovn... sat til 120 Rd. Desuden et udhus, 4 fag, 11 3/4 al. lang, 6 1/4 al. dyb af fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, til Fæhus, Lo og Lade. Sat til 30 Rd. Forsvarlig med Ildstade, og ej før forsikret. De anordnede brandredskaber ere forefunden.

Møllestedet i Yderby blev beskrevet således: mølleren Lars Olsens ifæstehavende hus vester for byen, stuehus i øster og vester, 8 fag, 19 3/4 al. lang, 7 1/4 al. dyb, af ege- og fyrretømmer, klinede vægge og stråtag, til stue, kammer, kjøkken og bryggers, med loft overalt, vinduer og døre, en skorsten og bageovn og (Kølle?) dels af råe og dels af brændte sten. Sat til 120 Rd. b. et udhus i sønder og nord til fæhus, lo og lade: 50 Rd. Ialt 170 Rd. Forsvarlig med Ildstade, og ej forhen forsikret. De anordnede brandredskaber ere forefunden.

Udover de to vejrmøller er der også et svagt spor i Chr. V markbøger 1682-85, idet nogle af gård-ene i Vestervang ved Overby oplyses at have jordstykker (16 agre) ved Vandmøllen. Man havde navngivet alle jordstykker spredt ud over landskabet, så dette var blot et stednavn. Således er der i Chr. V møllebog fra 1684 ikke nævnt nogen vandmølle i Odden sogn, så der må være tale om en møllelokalitet fra "svundne tider".

Ved Overby Mølle kan disse møllere følges igennem årene:

1567
(Michel Olsen) født før 1535 Odden sogn, død efter 1567 Overby, Odden sogn. Sjællands stifts landebog 1567 omtaler 12 personer i Odden - alle ved kirken og Overby: "En ager Michell Olesen bruger skylder 1 gott". I linjen under er der tilføjet "[byen?] Haver kun en mølle (den haver Mogens Godske solgt fra kirken)", men om bemærkningen hører til Michel Olsen, kan ikke siges med sikkerhed. Møllen kan være omtalt uden at brugeren er nævnt. Men uanset om Michel var mølleren, så ser vi her den første omtale af en mølle i Odden sogn.

1605-1616              

Anders Larsen født før 1575 Odden sogn, død efter 1651 Yderby.  

Han var fæster på gård nr. 11, Overby som han ifølge i jordebogen havde 1604-1616.

Derefter flyttede han til Yderby. Første gang han nævnes med tilnavnet Møller var året

efter i 1605, og det er dermed den næsttidligste oplysning vi har om dette fag i Odden.

1681-1683

Morten Larsen født før 1640 Odden sogn, død 1705-1719 Yderby.

Han blev også kaldt Morten Skomager og udover dette fag var han også gårdmand i

Yderby. Chr. V markbøger og engtaksation 1681-83 udgjorde forarbejderne til matriklen

1688. Heri får vi oplysninger om opmålinger af hver gård, lokalitetsnavne for hvert

eneste jordstykke, beskrivelse af jordens bonitet, det anvendte dyrkningssystem og

adgang til høslet, græsning, brændsel, gavntømmer o.a. Oversigten for Østervang ved

Overby slutter med denne bemærkning: Befindes till bemdte Ouferbye Bÿe en Vejr

Mølle som er Eyendomb oc tilkommer Morten Skomager boendes udi Yderbye. Det er

eneste gang, at Morten kan sættes i forbindelse med både Overby og denne vejrmølle,

da han i følge 10 andre kendte kilder (1662-97) boede hele sit liv i Yderby.

ca. 1690                 

Rasmus Pedersen født før 1615 Odden sogn, død efter 1690.

I årene 1645-56 var han bosat i Yderby, men i årene 1657, 1662, 1688 og 1690 ses han i

Overby.

Matriklen 1688: en bemærkning om husmand Oluf Clausen med selvejer-jord "og nu

Rasmus Pedersen" tolkes som, at han har overtaget huset i Overby efter den aldrende

Oluf. Han havde også en ødegård sammen med Jeppe Andersen på 8,4,0,0 htk., hvilket

blev 4,4,0,0 htk. efter den nye matrikel. Endelig havde han sin egen gård under

Dragsholm på 7,4,0,0 htk. som ændres til 4,2,1,2 htk.

På samme folio i 1688-matriklen tilføjes "Een Weyrmølle".

Det oplyses også 19/7-1690, at "Olluf Clausen øde(gård) nu Rasmus Pedersen" har en

vejrmølle på ejendommen [Kildehøjs optegnelser].

Chr. V møllebog 1689-90 nævner ingen vejr- eller skvatmøller i Odden sogn. Nærmeste

var en skvatmølle i Ebbeløkke, og sammen med oplysningen ovenfor om en ødegård

med vejrmølle, kan det være et fingerpeg om, at der ikke var aktive møller i Odden i en

lang periode i anden halvdel af 1600-tallet.

1699

Lars Jørgensen født før 1662, død 1720-25 Overby.

Han blev gift med Sidse Larsdatter (død 1734) og de havde 5 børn.

Vi har en del oplysninger om ham fra kilder 1684-1719, men kun i præstens mandtal

1699 er der en notits om, at han havde "en liden Ler-mølle".

Før 1732-1757

Niels Madsen født 1686 Odden sogn, død 1757 Overby og begravet 20/10.

Han blev gift 1. gang 1729 Odden kirke med Karen Andersdatter (før 1699-før 1730).

Der kendes ingen børn. Parret måtte have kongebrev til trolovel-sen, da "hans fader og

hendes ved døden afgangne (Mand) Anders Persen skal have været søskendebørn".

Det tilføjes, at de var bønderfolk af Yderby. Bevillingen er indført i Danske Kancelli,

Sjællandske Registre som nr. 24 og med bevillingsdato 21/1-1729.

Han blev gift 2. gang ca. 1730 med Maren Olesdatter (1703-1780), og der kendes 2

børn født hhv. 1732 og 34. 

Han overtog fæstet på Mads Blasens hus i Overby i 1731. Indfæstningsafgiften var 2

Rd. Ved datteren Sidses dåb den 9/11-1732 omtales han som Niels Madsen Møller, og

frem til september 1743 træffes han eller konen flere gange som fadder under navnet

Niels Madsen Møller, Niels Møller eller dennes hustru. 

1741 noteres han for et årligt bidrag 1 Mk. til fattigkassen.

"Niels Møllers Sidse" konfirmeres 1749 og derefter skal vi frem til hans død i oktober

1757, hvor det oplyses, at møller Niels Madsen blev 71 år.

I følge godsregnskaberne overtog den næste møller Søren Nielsen hans hus i 1756, og

årsagen angives at være, at Niels var død, hvilket dog først skete året efter!? 

Før 1734-1747
Mads Blasen født 1695 Odden sogn, død 1747 og begravet 12/3 Odden kirke.
1722: dør husmand Mads Blasens hustru i Overby. Der nævnes én arving Niels, men barnet er dødt og faderen har arvet i stedet.
1726: Bosat Overby, gård nr. 9 og er desuden nævnt med et gadehus inde i byen. Odsherred Godsarkiv har i 1727 en specification over Dragsholm Amts forbeholdne Gods samt Bøndernes Tilstande med videre. Heri oplyses det, at Peder Hansen har afstået et hus i Overby til Mads Blasen.
1730: specifikation over fæstehuse viser, at hans årlige afgift for huset i Overby var 3 Mk.
1731: har han et fæstehus på 6 fag i Overby. Det var bygget på gadejord og der hørte en lille kålhave til. Den årlige afgift var på 48 Skilling. Bemærk, at der er overlap i årrækken mellem Mads Blasen og Niels Madsen. I 1722 var han hus­mand og i 1726 vides han at have været gårdfæster. Det kan have været heromkring, at han i en alder af godt 30 år er blevet møl­ler. I hvert fald vi­ser nogle få oplysninger i 1734 "Møller Mads Blasens li­den datter Ursule begravet" og et fadderskab 1735 "Mads Møllers kone Bodel", at han var gået ind i dette fag. Det kan virke forvirrende, at han tilsyneladende havde tre kasketter på samtidig: husmand, møller og gårdmand!? Forklaringen er nok, at han forpagtede gården i 1726, for godsregnskaberne afslører, at han først fæstede gård nr. 9, Overby i 1731 fra den tidligere fæster Madame Weiners, som afstod den. Indfæstningsafgiften var 4 Rd. Indtil da må han have passet gården med udgangspunkt i sit hus i Overby, hvilket passer med, at han lidt senere på året 1731 afstod fæstet på sit hus i Overby til Niels Madsen. Indfæstningsafgiften på det var 2 Rd.
Han ses som fadder fire gange 1734-39.
Den 10/1-1741 noteres han for et årligt bidrag på 1 Skilling til fattigkassen. To gårdmand kunne ikke give noget, mens 3 gårdmænd i Overby måtte nøjes med 1 skilling - de øvrige gav ca. 1 Rd. hver. Han var gift to gange, og der kendes hhv. 1 og 5 børn i ægteskaberne.

Før 1749-1778
Lars Pedersen født 1720 Yderby, død 17/4-1778 og blev begravet med ligprædiken.
Han blev gift 3/12-1747 med Kirsten Madsdatter (1722-1799) – datter af den tidligere møller Mads Blasen. De fik 8 børn 1748-1765.
Han nævnes første gang som møller i 1749, hvor han stod fadder med navnet "Lars Møller". Han blev også kaldt Lauritz.
Fra Reserverullen 1751 véd vi, at Søren Pedersen, 17, født Yderby, tjente hos ham, og i 1754 havde han en svend Peder.
Han opbevarede i 1751 arven efter Mads Blasen (som døde 1747) på vegne af de to arvinger Søren og Ursule Madsdatter. Noteres desuden samme år som formynder for Michel Madsens (død 1741) to børn.
I 1755 og 1760 dukkede han op på auktioner for begge gange at købe no-get tømmer og andet vraggods fra nogle strandinger. Man kan forestille sig, at der har været god brug for tømmeret ved vedligeholdelsen af møllen, da der ikke var ret meget skov tilbage på Odden. Han købte en rød trøje fra et dødsbo i 1763 for 0,1,9 (vurd. 0,2,8), og samme dag en fyrrekiste for 1,3,12 på en anden auktion.
Han ses som fadder i 1756 (Lauritz Pedersen) for Oluf Larsens datter i Overby og igen i januar 1767 for Søren Michelsens datter i Overby. Desuden forlover for broderen Peder i 1773.
Han ses som medunderskriver på et dokument fra juli 1763, der beskriver Oddens skoles tilstand og mangler.
I Lægdsjordebogen 1764 noteres det, at hans samlede hartkorn udgør 6 td., 5 skp., 0 fj. og 2 3/8 alb. Han var da én af tre lægdsmænd i Overby. I reserverullen 1769 noteres han stadig som lægdsmand for Overby (lægs nr. 56).
I 1767 skulle der bygges nyt fattighus i sognet, og det må næsten være ham, der henvises til af sognepræsten Johan Grundtvig: "Dette vil min Medhjælper Lars Pedersen lade offentlig oplæse ved Samling for samtlige Gaard- og Husmændene, og derefter ufortøvet foranstalte, at Fattig-Husets Bygning bliver foretaget". Præstens medhjælp må formodes at bo i Overby, og med hans møllerfag i baghovedet har han haft forudsætningerne for at forestå byggeriet.
Ved siden af mølleriet drev han en gård med 6,5,0,2 htk. eng og ager i 1776.

1757-efter 1775
Søren Nielsen født 1721 Yderby, konf. 9/4-1741, død 1801 Overby.
Reserverullen 1751: 29 år gl., født i Yderby, tjente hos Jens Hansen i Stårup, Højby sogn. Hans far u: Niels Larsen giftede sig i 1756 med Sidse Olesdatter, som var datter af den gamle møller i Yderby Ole Andersen. Det kan være den vej rundt, at han har stiftet bekendtskab med mølleriet.
Han blev gift første gang 24/10-1756 med Lucie Jeppesdatter (1711-74), gift anden gang 1778 med Inger Olesdatter (1725-87) og gift tredje gang 1787 med Anne Christensdatter (1720-1804).
Han fæstede den forrige møller Niels Madsens hus i Overby 1756. Indfæstningsafgiften var 4 Rd. og den årlige afgift 1 Rd.
Fra marts 1757-66 optrådte han flere gange som fadder og trolover under navnet "Søren Møller". Det viser, at der var travlhed, så der i en periode var beskæftiget to møllere på stedet.
Ved en auktion 1760 fra en stranding købte han en tønde sild for 1,4,3. Oeder 1771 oplyser: "Huusmand, er og Møller". Ved konens begravelse i 1775 kaldes han stadig "Søren Møller".
Han afstod det ½ hus 31/12-1775 til Lars Michelsen og fæstede Peder Jensens hus 31/1-1779. Han indsendte 19/7-1779 en ansøgning til Amtet om at han og medinter-esserede i Overby vejrmølle måtte blive befriet for at betale fuld skat for to møller-familier. (Journal over indkomne sager, 1779, lb.nr. 185).
1799 noteres det i fattigprotokollen, at "Søren Nielsen og kone" modtog 1 Rd. og 2 Mk. i støtte fra fattigkassen. Det er den eneste bemærkning om ægteparret frem til 1801. Folketælling 1801: inderste hos hmd. Jens Jensen (ved siden af møllen). "Nyder ophold af Huusbonden og lidet almisse af Sognet".
Degnen skrev ved hans begravelse: "31.maj, afgangne Møller og husmand, 79 år" - mens præsten skrev: "31.dec., Afsiddermøller, 76 år". I sammenhæng med de øvrige indførsler kan vi se, at præsten ved en fejl fik skrevet gal måned! Endvidere tyder andre kilder på, at det var degnen, der havde regnet alderen rigtigt ud.

1773-1785
Michel Mogensen født 1742 Overby, død 1810, begravet 18/3 Odden kirke.
Han stod fadder 1760,64 og var forlover 1779.
Reserverullen 1769: 26 år, født i Overby, utjenstdygtig men årsagen er ikke læsbar. Sammenholdt med oplysningen fra FT 1787 kan vi konkludere, at han har haft en form for handikap, som ikke tillod militærtjeneste, men som dog muliggjorde, at han kunne drive møllen i Overby.
Allerede i 1773 træffer vi ham første gang med navnet Michel Møller ifm. et fadderskab.
Han overtog fæstet på Jacob Andersens hus i Overby den 29/1-1779. Den 31/12-1785 lod han Niels Sørensen overtage "½ møllehus".
FT 1787: enkemand, vanfør, får aftægt af møllen, bor hos Michel Mortensen. "Husbondens Stifsøn af 1ste Ægteskab".
FT 1801: enkemand, inderste og nyder ophold af Mølleren i Overby. Bosat hos gmd. Ole Madsen, Overby.
Den 27/7-1797 skrev "forrige møller Michael Mogensen af Overbye" til Rentekammeret om hjælp til at få de 2 tdr. byg årligt, som han for møllens afståelse til Niels Sørensen burde have. Inspektør Trojel udarbejdede en erklæring herom den 14/12 (Holbæk Amt, Indkomne sager 1797, jour.nr. 420).
Ved begravelsen benævnt Michel Mogensen Møller.
Han blev gift 6/12-1778 med Inger Ottesdatter (1746-1781), og de fik 2 børn.

1778-før 1787
Hans Michelsen født ca. 1753 (men tilsyneladende ikke i Odden), død 25/6-1831 Overby.
Muligvis ham der er døbt i Vig kirke 8/7-1753. Han blev konfirmeret i Odden kirke 7/4-1771.
Han var bosat på Overby 16a, og i gårdslægtsbøgerne kaldes han Hans Møller.
Han blev gift 18/1-1778 Odden kirke med Maren Larsdatter (1753-1824) – datter af den tidligere møller Lars Pedersen – og de fik 5 børn.
Den 31/12-1779 fæstede han Lars Andersens gård, så måske har hans ophold ved møllen været af kort varighed?
Ved FT 1787 er de begge 34 år, men i FT 1801 står de begge som 51 år, så deres fødeår kan ikke fastslås med sikkerhed på den baggrund.
Hans formueskat i 1789 var på 12 skilling.
Han ses som forlover i 1794 for parret Lars Michelsen og Sidse Madsdatter, Overby og i 1796 for Niels Hansen/Maren Michelsdatter.
Død: 78 år gl. - dvs. født ca. 1753. Der er skifte efter ham 27/6-1831, hvor arvingerne er Peder 48, hmd. Overby, Lars 46, hmd. Overby, Ursule 40 g.m. Gmd. Lars Madsen, Overby og Søren 43, gmd. Overby.

Før 1787-efter 1801
Niels Sørensen født 1749 Yderby, død 1821, begravet 9/5 Odden kirke.
Ses som fadder maj 1766 "Søvren Nielsens Niels".
Han overtog fæstet på et ½ møllehus fra Michel Mogensen 31/12-1785.
FT 1787: husmand og møller.
Som forlover i 1788 blev han omtalt som gårdmand og møller.
På listen over skatteydere i 1789 står han opført som møller, og han betalte 48 skil. i skat for denne næringsvej samt 16 skil. af formuen.
Han deltog 1790 som forordningsmand i registreringsforretningen efter afdøde Karen Sørensdatter g.m. Michel Mortensen, Overby.
FT 1801 oplyser: husmand og møller med jordlod.
Ved sin død indsidder og "tidligere møller" hos svigersønnen Søren Hansen.
Han blev gift 17/4-1785 med Dorthe Pedersdatter (1764-1829), og de fik 4 børn.

Efter 1801
Søren Nielsen født 1778 Yderby, død 19/6-1823.
Ved Folketællingen 1801 bosat matr. 9 og han tjente hos sognepræsten.
Det er ikke fastslået, hvornår han blev møller, men han omtales som møller ved sin død.

Yderby Mølle 1948 (Danmark fra Oven)

Yderby Mølle 1948 (Danmark fra Oven)

Yderby Mølle, 2014 (Morten M. Hansen)

Yderby Mølle, 2014 (Morten M. Hansen)

Ved Yderby Mølle kan disse møllere følges igennem årene:

1616-1651+
Anders Larsen født før 1575 Odden sogn, død efter 1651 Yderby.
Han var først møller i Overby og fæstede så gård nr. 4, Yderby, hvor han er listet i jorde-bogen fra 1616 til mindst 1649 som Anders Larsen Møller. I jordebogen er der nogle år gjort en notits om, at han også betalte landgilde "af en liden Gaard". Han byttede gård med Mads Poulsen, Yderby ca. 1615-16. I følge Kildehøjs optegnelser var der tale om Yderby hus nr. 12 med 12 fag og hartkorn 0,2,2,0.
I perioden 1620-21 optræder en Ole Sørensen kortvarigt på gården sammen med Anders Kiær. Det sidste må være et alternativt kaldenavn til møller og Ole kan have været møller eller medhjælper på stedet i et par år.
I en lang årrække fra 1615-1651 havde han en navnebror i Yderby og for at skelne imellem disse brugte skriverne betegnelsen "opgårds" eller "op i gaden" for den ene, mens "Anders ved ledet" er identisk med mølleren. Faktisk er der den dag idag en lille gangsti fra Yderby og hen til møllen, og det er nemt at forestille sig, at ledet må have ligget i starten af denne sti.
Den 22/10-1645 skrev kongen til Hr. Christopher Urne ... at nogle af kong-ens og kronens bønder i Odsherred, som forleden høst har lidt megen stor skade på deres kornafgrøde af storm og uvejr og ellers i denne besværlige tid og tilstand så ganske er kommet til agters, at de i nærværende år ingen-lunde kan give fuld landgilde, så fremt de gårde de besidder ellers skulle blive ved magt, må forlindres på deres landgilde i nærværende år og ikke give videre deraf, end som efterfølger: (16 fra Overby og 18 fra Yderby nævnt sammen med 28 andre fra øvrige sogne) Ødby sogn, Ydreby ... Anders Lauridtzen af den lille gård 1 tdr. byg. ... I lige måde har kongen bevilget, at efterskrevne (6 nævnt) i nærværende år må være forskånet for al deres byglandgilde, hvilket han skal føre til regnskab, og som siden skal godtgøres ham. (Kancelliets brevbøger vedr. indre danske forhold). I skattenedslaget ovenfor og i lensregnskaberne kommer der i 1645-49 en tilføjelse til Anders Larsen Møller om "og giver han af en liden gård". Det passer med bemærkningen i 1651, om den gård "ved ledet", som Anders får skattefradrag for.
Den 27/10-1651 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm "... om at en del af kronens bønder i Dragsholm len har begæret, at de på grund af misvækst i nærværende år må få afslag på deres landgilde. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, at de behøver den højligen, er kongen tilfreds, at følgende bønder i hans len må forskånes for nævnte landgilde: 22 gårdmænd i Yderby nævnes - herunder Anders Larsen "ved ledet" med et skattefradrag på 3 tdr. (byg). Da navnebroderen både i samme opremsning og i jordebøgerne (lensregnskaberne) får tilføjet "opgårds" eller "op i gaden", må Anders ved ledet være identisk med mølleren, og der opnås således skattefradrag for den liden gård, som var nævnt hørende til ham i 1645-49.

1683:
Morten Larsen født før 1640, død 1705-1719 Yderby.
Han er kun nævnt som møller i kop- og kvægskatten 1683, hvor han med hustru og 3 tyende samt en mængde husdyr (inkl. bistader) skulle betale en ret høj skat på 2 Rd., 4 Mk. og 11 Skilling.
De øvrige år fra 1662-1701 nævnes han i kilderne som gårdmand med flere gårde og lejligheds-vis også som skomager.

1689-90: se ovenfor under Overby om fravær af møller i Odden sogn i Chr. V møllebog.

1699
Anders Hansen født o. 1635, død efter 1701 Yderby.
Han var gift (muligvis med Lucie nævnt nedenfor) og de havde to sønner.
Vi har en del oplysninger om ham fra mange kilder i perioden 1662-1701, men kun i præstens mandtal 1699 er der en notits om, at han havde "en liden Ler-mølle".

før 1729
Ukendt født ?, død før 1729. I perioden lige før kirkebogens start mangler der kilder, som kan belyse driften af møllerne. Vi får et enkelt spor om, at mølleren inden Ole Andersen døde før 1729, idet Skattemandtallet dette år omtaler "Lucie møllerens enke i Yderby". Hun havde da en Karen Jensdatter boende, som var gammel og vanfør og derfor fritaget for at skulle betale skat.

Ca. 1690- før 1737
Ole Andersen født 1661 Odden sogn, død 1747 og begravet 19/11 Odden kirke.
Han blev gift før 1713 med en ukendt hustru, der blev begravet 21/9-1738. De fik mindst 2 børn Hans født 1713 (den næste møller) og Sidse født 1719.
Den 18/11-1736 afsløres hendes fars navn indirekte ved et fadderskab "Sitze Olufsdatter Møllerens Datter i Yderbye", og igen i januar 1740 "Oluf Møllers datter Sitze" samt 12/10 samme år: "Møllerens datter Sidse".
I Odsherred jordebogen 1719 udarbejdet ifm. auktionen på Kgs. gods træffes han på gård nr. 2 i Yderby (matr. 15b).
1724: lægdsjordebogen Danske Kancelli oplyser, at hans hartkorn på 1,4,0,2 11/12 indgår i 4. beregning (mod 32 tdr. hartkorn for hver land-soldat) af landmilitsens bidrag til Odsherredske kompagni, og at de resterende 2,6,0,2 1/12 indgår i den 5. beregning. 1726: hans skattebidrag var sat til 1 Rdl.
1729: det bemærkes i godsregnskaberne, at han havde en skatterestance på 1 Mk ½ Skilling, men det tilføjes, at det er "overskuds penge", og betydningen heraf er ikke umiddelbart klar!?
1730: specifikation over fæstehuse viser [opslag 419], at hans afgift "af et nyt opbiugt huus" i Yderby skulle starte fra Påsken 1730. Afgiftens størrelse er dog ikke nævnt. Samme år bemærkes en restance på 1 Mk 64 Sk for fæsteafgift frem til Michaelis 1730. 1741: noteres han for et årligt bidrag på 1 Rd. til fattigkassen.
Ved hans død skrev præsten: "Ligget 10 Aar ved Sængen", så i den periode (1737-47) blev mølleriet sikkert passet af sønnen.

(1736?)
Hans Sørensen f. ?, død efter 1736.
Han træffes en enkelt gang som fadder i 1736 "Hans Sørensen Møller" ved en dåb af Lars Nielsens søn i Yderby. Derudover har han ikke efterladt sig andre spor i sognet - udover at "Hans Møllers søn Niels" optrådte som fadder i dec. 1765, hvilket kunne antyde en oprindelse og bopæl (måske en anden mølle?) udenfor Odden.

Før 1737-1754
Hans Olsen født 1713 Yderby, død 1754 og begravet 20/2 Odden kirke.
Død "41 Aar og nogle Uger". Da han i en relativ ung alder 20-24 år gammel overtog driften af møllen efter Ole Andersen, må det rimeligvis antages, at han var søn af den tidligere møller, og efternavnet passer da også hertil.
Han optrådte som fadder i 1734,37,38,43,45 og 47 - i 1743 og 1747 under navnet Hans Møller.
I årene efter vielsen ses ligeledes "Hans Møllers hustru" som fadder flere gange. Reserverullen 1751/52 oplyser: husmand, 39 år, født i Yderby. Opholdsstedet ser ud til at være Nekselø, da reserverullen skrives.
Han blev gift 6/12-1744 med Bodel Nielsdatter (ca. 1720-1785), og de fik 5 børn. Efter Hans' død giftede hun sig igen med den næste møller Jens Ras-mussen.

1754-1786
Jens Rasmussen født 1727 Brændt, Nr. Asmindrup sogn, død 1804 Yderby, begravet 27/6 Odden kirke.
De første spor af ham i Odden sogn er hans konfirmation dér i 1745. Han ses som fadder i 1746+47, hvor han var Henrik Nielsens karl i Yderby. Det er muligvis ham, der derefter sås som fadder "Lars Nielsens svend fra Brent" i 1750 for Anders Hansens datter i Yderby og igen 1751 for Lars Skomagers datter i Yderby. 23/5-1751 afsløres det, at Lars Nielsens svend netop er "Jens Rasmussen fra Brendt".
I 1752 får vi oplysningen om, at Lars Blasens svend (uden navn) står fadder for Anders Nielsens datter i Yderby. Der er kun en mulighed, idet han iflg. reserverullen 1751/52 havde Jens Rasmussen (24) og Mads Nielsen (11) tjenende hos sig, så det må være førstnævnte. Reserverullen er dateret 22/4-1752.
Han ses som fadder 1752 for Henrik Nielsens datter og samme år tjener han (eller en navnebror?) hos Anders Nielsen, da han står fadder 26/11. Desuden fadder 1753,55,58,61,63 (for degnens søn),64,65.
Han blev gift 9/6-1754 Odden kirke med den forrige møllers enke Bodel Nielsdatter. De fik 5 børn 1754-64. Samme år (1754) fæstede afdøde (daværende møller) Hans Olsens hus i Yderby for 16 Rd. Den årlige afgift var på 1 Rd.
Oeder 1771 oplyser: "Huusmand, tillige Møller", 44 år, gift 1.gang med hustru 48 år gl. og i sit 2. ægteskab.
1772 var han forlover for steddatteren Maren Hansdatter og i 73 for hendes søster Sidse. Desuden forlover i 1782 og 86 samt for en niece i 1796.
Ved et auktionsforslag 1776 noteres det, at han er husmand uden jord, og ved datterens konfirmation i 1777 benævnes han husmand.
Han lod svigersønnen Lars Olsen overtage fæstet på møllen 31/12-1786. FT 1787 oplyser: på aftægt hos datteren Ellen og svigersønnen Lars. "Får aftægt af Møllen".
FT 1801: enkemand, bosat hos datteren Karen. "Hendes Fader, Inderste og underholdes af Huusbonden".

1764-1795
Niels Pedersen født 1731 Sverige, død 1795 Yderby og begravet 7/6 Odden kirke.
Han blev gift 28/4-1765 Odden kirke med Ellen Michelsdatter (1728-1795). Der var ingen børn i ægteskabet, og det var en af årsagerne til, at skiftet efter dem tog hele 7 år at behandle. Det store skifte fra 1802 giver fin viden om en masse slægtsforbindelser til hendes morfar.
Auktion 29/12-1764: Niels Møller, Smed i Yderby købte 2 saltetønder for 0,1,12.
Auktion 1769: Niels Smed, Yderby købte bl.a. nogle jernbolte og jerntapper.
Han optrådte som fadder "Niels Smed" den 19/5-1765 for Lars Nielsens datter i Yderby. Den 3/9-1785 indsendte han et 'memorial' til Amtet med en forespørgsel om, hvorvidt det kunne være rigtigt, at han skulle betale tiende af noget jord, som han havde fået på byens overdrev, idet dette var ubrugeligt som agerland (Indkomne sager til Holbæk Amt, jour.nr. 935, 1785).
FT 1787: 57 år, Niels Pederssøn Møller, Huusmand og Grovsmed.
Ved konens død i 1795 omtales hun som Smed Niels Pedersen Møllers hustru.
Kort inden sin død ses han den 22/5-1795 som forlover for Michel Nielsen, Yderby.
Død: "Født i Sverige, 63 år, Hmd. og smed". Han døde kort efter hustruen. Der er skifte efter ham 5/7, hvor kun Michel Nielsen nævnes som arving.

Før 1769-?
Lars Nielsen født før 1749, død efter 1821.
Han dukker pludselig op med titlen møller ved en auktion 1769 i Ebbeløkke, hvor han køber en kahytdørk og en del kongelige billeder. Han omtales her som Lars Møller, Yderby. Derudover har han ikke efterladt sig mange spor, der kan tjene til at opklare mere om hans oprindelse og virke i Odden.

1786-efter 1801
Lars Olsen født 1757 Overby, død 1814 Yderby mølle.
Ved dåben skrev præsten Lauritz, mens degnen noterede hans navn som Lars. Reserverulle 1769: 11 år, født Overby.
Han blev gift 9/7-1786 med Ellen Jensdatter (1764-1820+), og de fik 4 børn. Ved vielsen blev han benævnt soldat. De var "3die Led beslægtede, da de vare Næst-Sødskende=Børn. Den Kgl. Bevilling erholdes gratis ... Betalt Cop. Penge til Egeberggaard". Hendes mormor var søster til hans mormor.
Han overtog fæstet på møllen fra svigerfaderen Jens Rasmussen den 31/12-1786.
FT 1787: husmand, møller, nationalsoldat.
På listen over skatteydere i 1789 står han som hmd. og møller, og han betaler en skat på 1 Rdl. og 48 skil. for denne næringsvej samt 57 skil. af formuen.
1792: Han forpagtede et vænge af gmd. unge Hans Pedersen.
FT 1801: husmand og møller med jordlod. Bosat matr. 15b.
I 1814 oplyses det, at Ellen var husmandsenke på lod 12 Yderby "attrår på aftægt at afstå til ungkarl Niels Hansen af samme by, som skal giftes med hendes datter". Lars Olsen møllers enke afstod hus nr. 12 til Lars Nielsen den 10/2-1820 og gik på aftægt og skødede 26/2-1820 Yderbys vejrmølle til Lars Nielsen for 140 Rdl.

Del siden