Chr. V matrikel 1681-88

Det har altid været meget vigtigt for staten at kunne fastslå, dels hvor mange kampdygtige og skattepligtige indbyggere landet havde og dels hvor meget, der kunne afkræves i skat. Til det formål er der igennem århundreder blevet udarbejdet jordebøger under hvert gods/amt. Der blev jævnligt sat spørgsmålstegn ved skyld-/skattesætningen og det førte til mange forsøg på at opmåle landet - både dyrkede og udyrkede arealer - for at skabe et retfærdigt grundlag.

Efter de første forsøg på en matrikulering i 1660'erne blev der i starten af 1680'erne gjort et nyt forsøg. I den anledning blev der som forarbejder 1681-83 udarbejdet detaljerede opmålinger af alle jordlodder, engstykker, tørveskær, skove og moser mv. Som noget nyt gav det en oversigt over alle de stednavne, som blev benyttet af lokalbefolkningen. Denne kilde kaldes "Chr. V's markbøger og engtaksation".

Selvom opmålingerne er meget detaljerede og hvert eneste lod navngivet, så har vi ikke kort der ledsager beskrivelserne, og vi må derfor i vid udstrækning gætte eller forsøge at udlede, hvor omtrent stednavnene befandt sig. I Odden sogn er der både ved Overby og ved Yderby under-inddelt i Østervang, Vestervang og Søndervang - og vi kan få et indtryk af, hvor mange gård-mænd, der havde lodder som stødte op imod en bestemt lokalitet, samt om der var tale om en ås, et kær, en mose eller et stykke ved stranden. Men hvis stednavnet indeholdt Holm, Ager eller andet ubestemmeligt, så er vi overladt til en mere overordnet placering indenfor vangerne.

Bemærk at der lejlighedsvis kan findes stednavne, som stadig er bevaret i navnene på slægts-gårdene. Nedenfor ses fx Hvide Løche, som genkendes i Hvidelykkegård, der idag befinder sig i Østervang godt 1 km øst for Overby. Der kendes nu 207 forskellige stednavne i sognet.

Ialt er der registreret 53 stednavne i Østervang ved Overby; dog 49 hvis man fratrækker dem, der kun er nævnt én gang og måske retteligt hører ind under en af de øvrige lignende navne. Af de 22 gårde er der mange, som havde mere end 30 forskellige jordstykker (rekorden er 38 lodder) bare i Østervang, og man kan forestille sig hvor svært det har været for de enkelte gårdmænd at komme ud og tilse deres egne lodder. Fra markbøgerne kan man se, at alle gårdmænd havde mange jordstykker i alle vangerne (Østervang, Vestervang og Søndervang). Man forstår på den baggrund, at det har været noget kaotisk at passe jorderne, og at der senere opstod et behov for at arrangere udflytninger, som man dog først fandt løsningen på cirka 100 år senere!

Fra Vestervang (Overby) viser oversigten, at de lokale benyttede 44 forskellige navne for jord-stykkerne. Tilsvarende kan vi se 40 forskellige stednavne benyttet ved Søndervang.

Ved Vestervang (Yderby) kan vi se, at alle 24 gårde havde jordstykker på lokaliteterne: Hjulegerne, Muchesø Ås, Skimlings Ås og Søndersø Agre. Ialt ser vi her 29 stednavne.

Ved Østervang ved Yderby var der fire stednavne, hvortil alle gårde havde jordlodder: Asmine Toft, Øllens Ås, Bang Øje og Kistekærs Agre. Ialt blev der her benyttet 41 stednavne, men ingen af dem synes længere at være i brug idag.

Endelig kan vi se, at der ved Søndervang (Yderby) var 24 stednavne og 6 agre, hvor alle gårde havde jordstykker: Kropper Ås, Boster Agre, Lønnebjergs Ås, Terpen Tofter, Myntebål og Små Tuels Seier.

Flere af stednavnene genkendes fx Kulsbjerg og Lønnebjerg. Interessant er det også, at betydningen af nogle af stednavnene ikke umiddelbart giver mening idag. Det gælder bl.a. Kropper Ås, Boster Agre, Sald Gade Ås, Bans Pels Ås og Sual Agre. Et af navnene Små Tuels Seier virker også underlig, men fornavnet Thule og dermed efternavnet Thulesen er velkendte i sognet. Den ene Mads Thulesen bosatte sig på Sejerø og beboere herfra fik ofte tilnavnet Seier eller Sejerbo, som således tilbyder en sammenhæng med og forklaring på stednavnet.

Det skal også nævnes, at der udover Kirkeagre også findes referencer til Kabelås (Kapelås eller Kapelbjerg) og Kapelstykkerne, som henviser til et tidligere kapel, der fandtes ved Yderby på et tidspunkt, hvor Yderby udgjorde hovedbyen. Døbefonden i Odden kirke er todelt og man mener, at den nederste meget vel kan stamme fra det første kapel, som beboerne i Yderby søgte til, inden dette blev nedlagt.