Sjællands Rev

Revet ud for Gniben har været kendt som notorisk farligt af søfarende igennem flere hundrede år. Utallige skibe er igennem årene gået på grund her og både mandskab og værdier er ofte gået tabt. Tidlige kilder benævnte revet som "Odboe Revel". Det strækker sig næsten 9 km ud i Kattegat i nordvestlig retning som en forlængelse af Sjællands Odde landtangen.

Revet - der primært består af rullesten - er delt i tre dele Inderrevet, Mellemrevet og Rønnen, og disse er adskilt af smalle sejlbare render kaldet Snekkeløbet (460 m bredt) og Yderdybet. Vand-dybderne varierer imellem 2,5-4 m vand.

Schultz' Grund (opmålt af premiereløjtnant J. Ph. Schultz 1850-52) er en af de steder, hvor skibe har haft problemer og i 1681 strandede et svensk orlogsskib "Svenske Løve" her. Det var blevet erobret fra den svenske flåde og sejlede under dansk flag. Siden den tid har man været særligt opmærksom på dette sted. Andre såkaldte grunde og flak er siden blevet navngivet, så de sø-farende og lodserne kunne orientere sig i de små vanddybder.

Revet har også skrevet sig ind i Danmarkshistorien, da linjeskibet Prins Christian ført af den danske søhelt Peter Willemoes forsøgte at undslippe den engelske flåde i 1808. Fra Sejerø-bugten krydsede det i al hast rundt om Gniben gennem revet, men blev indhentet omtrent ud for Havnebyen. Her blev skibet sat på grund, beskudt og siden sprængt i luften. 64 søfolk omkom og drev i de følgende dage og uger i land og dette slag betød enden på den danske flådes storhedstid. I Odden kirke hænger der både en model af skibet og mindetavle over de omkomne og ude på kirkegården er der rejst et stort monument, hvor der stadig holdes ceremonier til minde om dette kapitel i dansk historie.

Fangst af sæler og marsvin og andre erhverv til havs

Selvom vi idag synes, at det er naturligt med en fiskerihavn med tilhørende arbejdspladser og liv omkring Havneby på Odden, så har det ikke altid været naturligt for odboerne at stå til havs for at søge kosten suppleret med fangster fra havet.

Årsagen er først og fremmest, at de store fiskebåde med avancerede redskaber er et nyere fæno-men og havnen ligeledes er af nyere dato (1909), så det var forbundet med stort besvær og ikke uden fare at stævne ud i 1700-tallet og forsøge at fange fisk til middagsbordet.

Oplysninger om sælfangst og marsvinefangst har vi primært fra auktionsprotokoller og justitsprotokoller, idet fangststederne blev udbudt cirka hvert tredie år.

Under bådførere og strandinger kan man læse om folk udefra, som på et eller andet tidspunkt kom i kontakt med lokalsamfundet på Odden. Enkelte blev i sognet i længere tid efter strandinger, men normalt rykkede de videre, når deres last var blevet sikret eller solgt på auktion.

Fiskeri

Den allerførste indikation på fiskeri ved Odden sogn går helt tilbage til 1591, hvor 8 gårdmænd i Overby i Dragsholm lensregnskaberne noteres for en tiendeafgift på 5 torsk og 1 flynder. Fire gårdmænd i Overby havde 1 torsk, 5 flyndere og 1 gårdmand havde 1 torsk og 1 flynder i afgift. Desuden ses en formodet husmand (Søren Andersen, der ikke ses i fæsterlisten samme år) med 1 torsk og 5 flyndere i afgift. I Yderby viser regnskaberne, at 6 gårdmænd i Yderby alle betalte 1 torsk og 5 flyndere for hver af deres gårde; mens 11 gårdmænd var noteret for 5 torsk og 1 flynder som tiendeafgift.

Den næsttidligste oplysning der kendes om fiskeri i sognet stammer fra matriklen 1664. Her afsluttes oversigten over gård- og husmænd med denne bemærkning: "Aff dette Sogen haffer Eiends:mændene aldtid mødt nogen ringe Quantitet aff Torsk og Flønder i steden for haffuer de og Arbeid ...". Samtidig viser oversigten, at der var en enkelt gårdmand i Yderby (Jørgen Larsen), som betalte en del af sin landgilde med 1½ td. torsk.

Den næste oplysning om fiskeriet er et brudstykke i Christian d. V's markbøger og engtaksation, som blev udarbejdet i årene 1681-83. Oversigten over gårdmændenes jordlodder afsluttes i Overby med oplysninger om fælles overdrev med Ebbelykke, mens oversigten for Yderby afslut-tes med denne bemærkning: "Der findis til denne Bye fri Fiskeri ved Stranden".

Et notat uden påtegning om oprindelse ligger sammen med auktionsdokumenter fra Odsherred Gods 1776. Navnene i notatet placerer det tidsmæssigt til 1690-95 og på en af siderne noteres, at to gårdmænd i Yderby (Lars Olsen og Lars Nielsen) bl.a. giver halvsjette tønde torsk i skatte-afgift. 

I de bevarede auktionsprotokoller fra Odsherred er der i første halvdel af 1700-tallet nogle oversigter over udbudte "Baandgarn Stader", men ingen af disse lå ved Odden sogn og ingen odboere er noteret for at have budt på dem.

Da præsten Johan Grundtvig udfyldte landets første folketællingstabel i 1769, tilføjede han en interessant oplysning om Odden sogn: "... thi omendskiønt de allerfleste Bønder og Jordbrugere ernære sig tillige af Havfiskerie, hvortil her er saa god Lejlighed, da Sognet er paa de 3 Sider omgivet af Havet, saa udskrives her dog ingen Matrosser, men allene Soldater til Kongelig Krigs-Tieneste". Af dette kan det udledes, at det trods alt har været meget almindeligt at lade fiskeri supplere bondekosten i midten af 1700-tallet, selvom de samtidige kilder ikke beskriver det nærmere.

Derefter går der en del år, inden næste spor om et spirende erhvervsfiskeri kommer, da Lars Pedersen fra Yderby dels stod fadder 25/1-1784 og dels fik sin datter døbt 25/2 samme år. Ved begge disse lejligheder blev han omtalt med tilnavnet Fisker. Han identificeres sikkert både da degnen tilføjer titlen halvgårdmand og præsten tilføjer hans kones navn ved dåben.

Den 20/7-1798 sendte inspektør Trojel en erklæring til amtet i anledning af en ansøgning fra 13/4 fra 3de husbeboere på Gniben om et lån på 50 Rd. til anskaffelse af båd og fiskeredskab-er til deres næring (Holbæk Amt, Indkomne sager 1798, jour.nr. 447). Der var på det tidspunkt ikke meget mere end 3-4 husmænd på Gniben. Bosættelse på Gniben fandt også sted ret sent (omkring 1788-92) og i mangel af egnede dyrkningslodder har husmændene velsagtens set muligheden for fiskeri som den mest oplagte beskæftigelse.

Bortset fra en ansøgning fra 1794 fra tre husmænd om hjælp til at anskaffe både og fangst-redskaber (til marsvin) er disse oplysninger således de første, der antyder et forsøg på at få noget fiskeri igang på Sjællands Odde.

Efterhånden som bådene og grejet blev udviklet og gradvist forbedret, var der flere fiskere som vovede sig længere ud end blot til kystnære garn. Vi véd fra beretninger fra Gilleleje, at fiskerne der langt oppe i 1800-tallet yndede at sejle ud til Odden, hvor fiskeriet ofte var bedre. Her satte de garn, hvorefter de gik i land og fik tiden til at gå, indtil de næste dag sejlede ud og røgtede garnene på nordsiden af Odden. Der er erindringer, som beretter, at de medbragte egen mad og drikke og ofte sov hos mølleren i Yderby. De indfangede fisk blev sidenhen solgt langs den sjællandske nordkyst.

Vi træffer:

De tre husmænd fra 1794 var alle tilflyttere fra Højby sogn: Peder Madsen f. 1754 Sonnerup, Højby sogn, d. 24/6-1835 Overby fattighus; Henning Pedersen f. Gudmindrup, Højby sogn, d.? og Lars Jensen f. 1749 Lumsås, Højby sogn, d. sep. 1830 Gniben (matr. 36 Yderby). Det er nærliggende at tro, at inspektør Trojels skrivelse nogle år senere om trende beboere på Gniben drejer sig om disse 3 husmænd.

Lars Pedersen f. 1757 Nyrup, Højby sogn, konf. 18/4-1773 Odden kirke, død dec. 1840 Yderby, Odden sogn og begr. 8/12 Odden kirke.

Han bar i en årrække tilnavnet "unge Lars Pedersen", men overtog titlen "gamle Lars Pedersen" i 1799.

Auktionsforslag 1776: unge Lars Pedersen med 6,0,2,0 htk. eng og ager.
Han overtog fæstet på Peder Larsens gård i Yderby 31/12-1783.

Han bar tilnavnet Fisker ved to dåbshandlinger i januar-februar 1784.
En navnebror overtog Lars Michelsens gård i Yderby 16/6-1794.

FT 1787:"Ug: Lars Pedersen, 30 år".
1789: gårdmand med formueskat på beskedne 10 skil.
1792: benævnt halvgårdmand ved udskiftningen.

Den 16/9-1793 indsendes en ansøgning fra inspektør Trojel på Anneberggård om, at 6 udflytter-gårdmænd i Yderby nemlig Jeppe Michelsen, Lars Pedersen, Niels Ottesen, Niels Andersen, Ole Larsen og Peder Nielsen hver måtte få tildelt en gave på 2 tønder sæde-rug 'hvortil de skal være meget trængende'. Der blev vedlagt en attest fra sognepræsten for at bevidne dette (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1793, lb.nr. 193).

Den 7/12-1793 meddelte Rentekammeret til amtet, at de to halvgårdmænd Mads Nielsen og Lars Pedersen af Yderby 'var tilstået' bygningshjælp i overensstemmelse med en skrivelse/ ansøgning af 30/11. Ved den anvendte beregningsmetode blev det oplyst, at de foruden de allerede tilståede 241 Rd. kunne modtage yderligere 43 Rd. (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1793, lb.nr. 215).

Ved datteren Bodels konfirmation i april 1800 noterede præstens hendes fars navn som Lars Fisker, mens degnen skrev Gmd. gl. Lars Pedersen. Præsten må åbenbart hentyde til et bierhverv som fisker, og degnens note viser, at han nu blev kaldt "gamle Lars Pedersen".
FT 1801: han havde også her overtaget tilnavnet "gamle" efter den tidligere bærer, der døde i 1799.

Tiendelisten over nye fæstere 1800-1805: gård nr. 2 Yderby til unge Lars Pedersen [Kildehøjs optegnelser].
Han modtog bygningshjælp ifm. at gården var brændt i 1811 [Kildehøjs optegnelser].

Han blev gift 22/6-1783 Odden kirke med Anne Pedersdatter (f. 1753 Yderby). De fik 2 børn Bodel f. 1784 og Sidse f. 1786).

De øvrige var:

gl. Lars Larsen f. 1784 Yderby, d. 1851 Yderby. Han blev konf. 1798 og tog først fat i fiskeriet et stykke ind i 1800-tallet.

og i parentes bemærkes Lars Larsen f. 1783 Holmstrup, Højby sogn, konf. 20/4-1800 Odden kirke, d. 13/9-1861 Nakke, Rørvig sogn. Hans forældre flyttede til Gniben ca. 1790. Han havde sin opvækst i Odden dog uden at være fisker her.

Han blev opført på tilgangslisten for Odden lægdsrulle i 1797. Heri anføres: født i Holmstrup, 16 år gl., søn af Lars Jensen. Han opholdt sig da i Yderby. Det tilføjes, at han mangler et led på venstre langefinger. Han mødte ligeledes til sessionerne 1799-1801 i Odden sogn.

FT 1801: sølimit (værnepligtig i flåden), 19 år, tjente hos gmd. Niels Pedersen, Overby.

Først langt senere da han flyttede til Nakke i Rørvig sogn, begyndte han som fisker, hvilket bemærkes i FT 1850.

Sjællands Odde rev i stille vejr set fra toppen af Gnibens forbjerg 6/4-2018 (Morten M. Hansen)

Sælfangst

Alle oplysninger om fangst af sæler ved Odden stammer fra Dragsholm Birks Auktionsprotokol 1752-1770 (Holbæk Amts Retsbetjentarkiv). Forpagtningen af rettighederne til at fange sæler blev udbudt cirka hvert 3. år. Stedet hvor sælerne kunne fanges blev betegnet som "Aadboe Revel", som er betegnelsen for revet der løber nogle kilometer ud i Kattegat nordvest for Gniben.

Vi må formode, at revet har set lidt anderledes ud dengang end nu med flere synlige hvilepladser, idet der trods stor fremgang i sælbestandene generelt i de seneste 30 år ikke er set mere end 3 ex. sammen (iflg. DOF-basen) på revet. I stille vejr som billederne nedenfor viser, kan det idag være svært at se revet. Det er tydeligst i hårdt vejr, hvor bølgerne knækker ind over revet.

Den 19/12-1755 blev rettighederne bortforpagtet til Lars Nielsen, Yderby, for 2 Rigsdaler, 2 Mark og 0 Skilling, hvilket svarede til vurderingen. Samme Lars genvandt påny rettigheden ved auktionen 15/12-1758 og for samme beløb.

Lars Nielsen født 1728 Overby, Odden sogn, død sep. 1789 Yderby, Odden sogn. Han fik 13 børn med 2 hustruer.

Han var husmand og daglejer, og det kan nævnes, at han ved en auktion 20/12-1769 i Høve Tinghus sikrede sig ret til brændevinsbrænderi i Odden sogn.

Ved næste auktion 23/12-1761 var det Ole Pedersen (Oluf), der med et bud på 1 Rdl. og 4 Mark kunne sikre sig rettighederne for de kommende tre år. Vurderingen lød stadig på 2,2,0.

Ole Pedersen født 1728 Yderby og døde juni 1789 Yderby, Odden sogn.

Derefter var det Lars Jensen, der den 31/1-1765 kunne sikre sig rettighederne for et bud på 1 Rdl. og 4 Mark som forgængeren, men vurderingen var da faldet til kun 1 Rdl. så det kunne antyde, at betydningen af lokaliteten som egnet til sælfangst havde været langsomt dalende i de foregående år. Det var samtidigt sidste gang, at sælfangsten blev udbudt, idet der ikke i årene 1768-70 ses indført auktion herom i protokollen.

Lars Jensen født 1721 og død maj 1800 Yderby, Odden sogn.

Fangst af Marsvin

De fleste oplysninger om fangst af Marsvin ved Odden stammer fra Dragsholm Birks Auktions-protokol 1752-1770 (Holbæk Amts Retsbetjentarkiv), men også Dragsholm Lens ældre regn-skaber afslører, at der har fundet jagt sted på Marsvin ihvertfald helt tilbage i midten af 1600-tallet. Lejlighedsvis blev auktionerne foretaget på tingdagene og resultaterne vil da være indført i Dragsholm Birks justitsprotokol.

Ved auktionen 1765 var der ingen, der bød på Tollenshagen: "Sognemændene Declarerede, at det ey var til nogen nytte eller brug". Der må på det tidspunkt have været en nedgang i bestanden af Marsvin - eller de har af ukendte årsager søgt udenom det sted på kysten, hvor der tidligere havde kunnet fanges en del.

De to fangststeder ved Odden blev kaldt Bronnehagen (eller Brøns) og Tollenshagen (eller blot Tollens), men hvor disse præcis lå er der desværre ingen bevarede arkivalier, der afslører. Blandt de moderne stednavne finder vi kun Strandhagevej (beliggende midtvejs mellem Yderby og Færgehavnen), som indeholder "hage-betegnelsen", men dette er kun et svagt spor i jagten på de to lokaliteter. Der var også fangstpladser for Marsvin ved Ebbeløkke og Klintehagen, mens placeringen af Bakkehagen (eller Bagens) ikke kendes nærmere. Om sidstnævnte plads blev det bemærket i justitsprotokollen 1726, at ingen ville byde på dette.

Følgende odboere er noteret i Lensregnskaberne 1657 for afgifter for marsvinestader:

Anders Pedersen f. før 1615, d. efter 1688 Overby, Odden sogn.

Hans hovedbeskæftigelse var både gårdmand og muligvis smed, og han har efterladt sig disse spor i arkivalierne: Den 22/10-1645 skrev kongen til Hr. Christopher Urne ... at nogle af kongens og kronens bønder i Odsherred, som forleden høst har lidt megen stor skade på deres kornaf-grøde af storm og uvejr og ellers i denne besværlige tid og tilstand så ganske er kommet til agters, at de i nærværende år ingenlunde kan give fuld landgilde, så fremt de gårde de besidder ellers skulle blive ved magt, å forlindres på deres landgilde i nærværende år og ikke give videre deraf, end som efterfølger: (16 fra Overby og 18 fra Yderby nævnt sammen med 28 andre fra øvrige sogne) ... I lige måde har kongen bevilget, at efterskrevne (6 nævnt) ... Anders Pederen i Offreby ... i nærværende år må være for-skånet for al deres byglandgilde, hvilket han skal føre til regnskab, og som siden skal godtgøres ham. (Kancelliets brevbøger vedr. indre danske forhold). Fra 1646 og frem skulle han betale halv skat iflg. Kgl. Maj. tilladelse. Den halve skat i 1646 blev 'indtil videre' givet til 7 gmd. i Overby og 6 i Yderby. Danske Kancelli brevsager 3/4-1646. "Kronens bønder ... har andraget, at deres gårde er hårdt betyngede, endog det kun er små og ringe gårdsteder, så de ikke kan blive ved magt, men bliver ganske forarmede og øde, medmindre de forundes afslag på deres årlige skat. Da Christoffer Urne bekræfter deres beretning, og at deres gårde kun er regnet for halvgårde, samt at der i nogle år kun er taget halv skat af dem, vil kongen, at de indtil videre må forskånes for halv skat...".

Den 9/1-1650 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm. "Kronens bønder i Dragsholm len har andraget, at de formedelst stor ulykkelig misvækst og deres kvægs affald i de sidste 2 år er blevet så forarmede og kommet således til agters, at de ikke kan betale deres landgilde eller blive ved magt uden afslag. Kongen godkender, at der i indeværende år efter den i kancelliet indgivne 8 mænds afsigt gives dem flg. afslag": Overby 3 gårdmænd og Yderby 3 gårdmænd - bl.a. Anders Pedersen, Overby, 1 pund byg. Den 11/9-1656 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm "... anlangende afslag for Drags-holm lens bønder. Kronens bønder i lenet har for kongen ladet andrage, hvorledes de har lidt stor skade på deres korn formedelst den langvarige hede og tørke, som denne sommer har medført og hos dem har forårsaget stor misvækst, så de ikke kan blive ved magt, med mindre de forundes noget afslag på deres landgilde. Af CU's erklæring erfarer kongen, at deres angivende er sand-færdigt. På det de kan blive ved magt, er kongen tlfreds, at de må nyde efterfølgende afslag (100-vis af bønder fra alle lenets sogne nævnes, heraf bl.a.) ... Anders Pedersen, Overby 3 td. (rug eller byg). Den lange oversigt følger samme rækkefølge som tidligere jordebøger og regnskaber, så ved hjælp af denne liste, kan det ses, hvilke gårde der har fået nye ejere i perioden 1649-56. Matrikel 1662, Overby: "SmedeJord" Anders Pedersen 8½,1,2,0 htk. i landgilde og 1,2,1,0 htk. i sæd og avling. Matrikel 1688, Overby: Anders Peersens øde(gård) brugis af Anders do og Christen Laursen. Efter gl. matrikel 8,2,2,0 under Dragsholm, som forvandles til 3,2,1,2 htk. efter den nye matrikel. 

Anders Sørensen f. før 1630, d. efter 1657 Overby, hvor han er nævnt i regnskaberne med en afgift for et Marsvinestade.

Rasmus Pedersen f. før 1615, d. efter 1690 Yderby, Odden sogn.

Første gang han træffes (på gård nr. 3) i Yderby er ifm. nedenstående skattenedslag.

Den 22/10-1645 - se Anders Pedersen ovenfor (Kancelliets brevbøger vedr. indre danske forhold) - ... Rasmus Pedersen ½ pd. byg.

Den 27/10-1651 skrev kongen til Christoffer Urne på Dragsholm "... om at en del af kronens bønder i Dragsholm len har begæret, at de på grund af misvækst i nærværende år må få afslag på deres landgilde. Da kongen af hans erklæring erfarer, at deres angivende er sandfærdigt, at de behøver den højligen, er kongen tilfreds, at følgende bønder i hans len må forskånes for nævnte landgilde:
22 gårdmænd i Yderby - herunder Rasmus Pedersen 1½ pund (byg).

Den 11/9-1656 - se Anders Pedersen ovenfor - ... Rasmus Pedersen, Yderby 3 td. (rug eller byg). I oversigten nævnes også Rasmus Pedersen med tilføjelsen "op i gaden" (med 1 td. skatte-afslag), som må være samme Rasmus' hus, da der ikke er 'ledige gårde' i fæsterlisten, som har nye ejere.

I Dragsholms Lensregnskaber 1657 står han med en afgift for et marsvinestade. Han noteres da at være fra Overby.

Matriklen 1662: 1½,1,1,0 htk. i landgilde og 2,0,2 1/3,0 htk. i sæd og avling. Hertil en Vangfeldig (vangefælled) med værdien 65 Dl.
Desuden havde han en gård (sammenlagt med en anden gård) som havde 3½,2,1,0 htk. landgilde og 2,0,2 1/3,0 htk.  i sæd og avling. Vi får oplyst: "Rasmus Pedersen overi Skaden Oluf Andersen Shinchel" og at "2de afbrænt". Sandsynligvis er gårdene ligesom 10 andre i sognet blevet afbrændt under den grufulde Svenskekrig, som blot nogle år tidligere (1660) var afsluttet.
Som ejer af to gårde må han have haft en "vis alder", som rimeligvis var mindst 30 år.

Matriklen 1688: en bemærkning om husmand Oluf Clausen med selvejerjord "og nu Rasmus Pedersen" tolkes som, at han har overtaget huset efter den aldrende Oluf. Han havde også en ødegård sammen med Jeppe Andersen på 8,4,0,0 htk., hvilket blev 4,4,0,0 htk. efter den nye matrikel. Endelig havde han sin egen gård under Dragsholm på 7,4,0,0 htk. som ændres til 4,2,1,2 htk.
Det oplyses 19/7-1690, at "Olluf Clausen øde(gård) nu Rasmus Pedersen" har en vejrmølle på ejendommen [Kildehøjs optegnelser].

Jens Pedersen f. før 1630, d. efter 1662 Yderby, Odden sogn.

Udover regnskabernes omtale 1657 træffer vi ham i matriklen 1662 med 7,0,2½,0 htk. landgilde og 1,5,1,0 htk. sæd/avling.

Op gennem 1700-tallet er der flere gårdmænd og husmænd, som fra tid til anden vælger at forsøge sig som Marsvin-jægere. Ordnet kronologisk efter fødselsår er der tale om disse personer:

Lars Andersen f. 1667, d. jan. 1737 Yderby, Odden sogn.

Godsregnskaberne har en bemærkning under "aparte Indtægter", at han betalte 2 Rdl. for Bronnehagen i 1728. Der har åbenbart været plads til, at op imod 3 husmænd samtidigt kunne drive jagt der (se Jens Andersen og gl. Michel Nielsen nedenfor).

Jens Andersen f. 1670, d. maj 1749 Yderby, Odden sogn.

Han havde Bronnehagen i perioden 1726-29.

Michel Larsen f. 1685 Yderby, d. sep. 1737 Overby, Odden sogn.

Regnskaberne for september 1728 nævner under "Cassens aparte indtægter", at Michel Larsen i Overby betalte 1 Rd. 3 Mk. for marsvinestadet Tollenshagen. Navnebroderen i Yderby er også nævnt for dette stade, men flere gange i kilderne gentages, at det er Michel Larsen i Overby, som har rettigheden.
1729: på en auktion fik han tildelt forpagtningen af "Tollenshagen" for 1 Rd. 4 Mk. om året i perioden 1729-31.

gl. Michel Nielsen f. april 1687, d. maj 1753 Yderby, Odden sogn.

Han havde Bronnehagen i perioden 1729-34.

Jens Michelsen f. 1692, d. marts 1756 Yderby, Odden sogn.

Han overtog rettighederne ved Bronnehagen i årene 1735-1737, hvilket er indført i justits-protokollen. På en auktion den 26/11-1734 på Dragsholm Birketing blev han tildelt Marsvine-stadet for 2 Rdl. årligt for årene 1735-1737: "... blev buden af Jens Michelsen i Yderby paa egne og entresentens Veigne Aarlig 2 Rdl...". Det fremgår heraf, at han ikke var alene om at ville stå for fangsten.

Lars Blasen f. marts 1697 Yderby, d. juli 1765 Yderby, Odden sogn.

Han forpagtede Bronnehagen sammen med Michel Nielsen i perioden 1732-34. Det er det eneste bevarede auktionsresultat i auktionsprotokollen for perioden 1728-55, men i amtsarkivet og birketingets justitsprotokol kan man se, at der indkaldes til auktion over Marsvine-staderne hvert 3. år i hele perioden.

gl. Lars Jensen f. 1721 Yderby, d. maj 1800 Yderby, Odden sogn.

31/1-1765 købte han sig rettighederne til Marsvinefangst ved Bronnehagen for 1,2,0 (vurd. 2,1,4) i perioden 1765-67. Ligeledes vandt han retten til sælhundefangst ved "Aadboe Revle" for 1,0,0 (vurd. 1,4,0).

Ole Pedersen f. 1728 Yderby, d. juni 1789 Yderby, Odden sogn. Han havde Bronnehagen fra 1761 og tre år frem, hvilket han gav 2 Rdl., 1 Mark og 4 Skilling for.

Lars Jensen f. 1749 Lumsås, Højby sogn, d. sep. 1830 Gniben, Odden sogn.

Henning Pedersen f. ca. 1750 Gudmindrup, Højby sogn, d. efter 1798 Odden sogn?

Peder Madsen f. 1754 Sonnerup, Højby sogn, d. 24/6-1835 Overby fattighus.

Den 17/11-1794 indsendte han sammen med to andre husmænd på Odden Henning Pedersen og Lars Jensen en ansøgning til Rentekammeret om hjælp på 120 Rd. til at indkøbe marsvine-garn og båd (Holbæk Amt, Journal over indkomne sager, 1794, lb.nr. 281).

Bådførere

Som nævnt i indledningen under "fiskeri" er der næsten ingen arkivalier, der beskriver forekomst-en af bådejere og fiskere førend langt op i 1700-tallet. De gange hvor både eller skibe omtales, er det som regel i forbindelse med strandinger - se nedenfor.

Det skal bemærkes, at den såkaldte "Bådsmandsskat" som igennem det meste af 1600-tallet blev opkrævet ikke som man måske skulle tro drejede sig om skat på både, men derimod om opkrævning af skat, der skulle være med til at finansiere udskrivningen af bådsmænd (matroser) til flåden.

Odboernes kontakt til den kongelige flåde beskrives under et senere punkt, der omhandler hele militærvæsenets indflydelse og påvirkning af Odden sogn.

De få spor der kan nævnes er:

Lars Michelsen f. 1732 Overby, døbt 27/1 Odden kirke, d. januar 1793 Yderby, Odden sogn.

I reserverullen 1751 finder vi ham i Lille Egebjerg, Vig sogn, hvor han tjente Jens Christensen. Alder oplyses at være 20 år og fødested Overby.

24/11-1762 køber han "En Sort Blistret Bæst" (hest) på Anneberggård for 5 Rd.

I Lægdsjordebogen 1764 noteres det, at hans samlede hartkorn udgør 6 td., 2 skp., 0 fj. og 2/17 alb.

Fadder 1764 og 1766, og forlover 15/10-69 for sin svigerinde Karen Larsdatter.

Del siden